Englemagi – hvad er det, og hvordan kan det opleves?

Som jeg oplever englemagi, kan magien komme til udtryk på mange måder. Når noget er magisk, er det jo som regel noget man nyder i stor grad og som opleves som værende noget helt specielt.

Min forståelse og oplevelse af englemagi dækker over flere ting, men fælles for dem er, at de får mig til at glædes, at jeg bliver løftet i energi, og at jeg bliver taknemlig helt ind i hjertet. Og det uanset, hvordan magien kommer til udtryk.

De gange, jeg har oplevet englemagi, er egentlig meget forskellige. Jeg oplever dem som unikke momenter, men det er igen fordi glæden, overraskelsen og taknemligheden er så stor hver gang.

 

 

Her kommer nogle af de momenter, hvor jeg har oplevet magien sammen med englene. Listen er på ingen måde endegyldig og den er på ingen måde ”den rigtige” liste, den indeholder blot nogle af de mange øjeblikke, som jeg husker har slået benene væk under mig og som har gjort mig helt utrolig glad og taknemlig :

 

Englefjer: Efter at have afholdt mit skytsenglekursus i København, var der en af kursisterne der i løbet af få dage kontaktede mig for at fortælle, at da han var kommet hen til sin bil, lå der en hvid fjer under den ene vinduesvisker… kurset blev afholdt lige midt i centrum af København . Det er da englemagi – og noget, som gjorde mig rigtigt glad at høre.

 

Liljeduft: Jeg mærker fra tid til anden en helt utrolig intens duft af liljer hos mig selv i mit klinik-lokale, hvor der ikke er liljer eller andre duftplanter. Det er altid der, og flere af mine klienter har også duftet liljerne. Jeg bliver utroligt rørt hver gang, dels fordi jeg ser det som en utrolig smuk gestus fra englenes side, dels fordi duften er så intens, at den når helt ind i hjertet. Duften varer aldrig mere end et par minutter, så fader den lige så stille ud. Men hvor er jeg glad og rørt hver gang 

 

englemagi

 

Intuitive malerier: Der har været en del gange, hvor jeg efter at have påbegyndt et maleri, er blevet overrasket i en grad, som jeg sjældent bliver. Det er fordi, jeg altid maler intuitivt og bare ‘lader penslen vandre henover lærredet’ – og BOM lige pludselig er der fremkommet et kærligt, spirituelt billede, hvor jeg altid kender titlen på maleriet indenfor 10-15 min. Hver gang er jeg blevet rørt bagefter – for hvor kommer den viden og motivet fra? Meget ofte nogle sindrige motiver med dyb indsigt, hvis man tager sig tid til at kigge på billedet og tolke de forskellige symboler, der males ind. Det er ren englemagi :-) 

 

Healingsklienter, der bliver ’løftet’: Både i København og i Haderslev oplever jeg ofte, at mine klienter, der får healing på briksen, føler sig fysisk løftet. Jeg går altid ud af lokalet, når jeg har afsluttet min del af healingen, og så lader jeg englene komme til. Forskellige engle til forskellige klienter. Når de fortæller mig, at de blev løftet i løbet af healingen, hvor jeg er i et andet lokale, føler jeg en glæde og stor taknemlighed, for det er da helt fænomenalt. Andre gange vugger englene klienten eller aer dem kærligt på hånden eller kinden 

 

Glæde og kærlighedsvibrationer: Mange har sikkert prøvet det samme – nemlig at blive overvældet af nogle utrolige glædes- og kærlighedsvibrationer, når man laver selvhealing. Jeg oplever englenes tilstedeværelse ved at de ‘vibrerer’ følelser ind i mit hjerte og i min aura. Det giver en intens lykkefølelser, og igen – taknemlighedsfølelse . Jeg kan kun opfordre til at prøve det 

 

englemagi

 

Kanaliseringer til f.eks. nye healingstiltag: Det er ren englemagi, når jeg laver skriftlige kanaliseringer, og der pludselig bliver ‘talt’ om nye healingstiltag, som kan formidles til andre. Jeg bliver taknemlig og ydmyg hver gang, for det er tiltag, som jeg aldrig selv kunne tænke mig frem til og som virker 

 

Kontakt til mega store engle- og lysvæsner: Andre gange, når jeg laver skriftlige kanaliseringer eller er ‘stille’ så kommer der enorm store engle- og lysvæsner igennem. Når jeg har englekontakt, bliver jeg taknemlig, og det man kan kalde ydmyg, men når de her enorme store lysvæsner brager igennem, så risler det ned af ryggen og jeg føler mig dybt, dybt berørt – for det er ikke hverdagskost :-). Og så tænker jeg altid, hvad jeg har gjort, for at få lov til at opleve deres kontakt og meget ofte – magi 

 

Ovennævnte var nogle af de øjeblikke i mit liv, som jeg forbinder med englemagi. Har du selv oplevet englemagi? Hvordan? Du vil ikke være i tvivl, hvis du har – for følelsen er så fin, så fin. Du er velkommen til at skrive i kommentarfeltet, hvis du vil dele 

 

 

 

 

Hvis du vil have et skub til at prøve at opleve englemagi – så prøv evt. at læse mine 2 blogindlæg: Healing med engle og Engle – hvem er de? Når du først har prøvet at opleve kontakten, så er englene utroligt gavmilde med at give os glædes-momenter, som vi husker for livet.

Hvis du endnu ikke har haft kontakt med englene eller kan mærke deres healing, når du prøver, så overvej at komme på et af mine englekurser. De er meget åbnende for både kontakt og healing. Jeg afholder kurserne i Haderslev og København. Prøv evt. at klikke på linket til mit englekursus: Lær at samarbejde med englene eller dette: Lær din skytsengel godt at kende.

 

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 51 52 00 20, hvis du har spørgsmål . Ellers vil jeg ønske dig rigtigt meget held og lykke med din helt specielle englemagi  

 

Kærlige hilsener,
Malene


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.



Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. Nete liv andersen
    24. marts 2018 at 6:19 pm - Reply

    Hvornår har du englekursys i jylland

    • Malene Ratajczak
      25. marts 2018 at 10:39 am - Reply

      Hej Nete,
      Det har jeg lørdag den 28. april kl. 10-15 i Haderslev. Du kan læse mere her på min hjemmeside under ‘Kurser’ og så ‘Haderslev’. Eller du er meget velkommen til at ringe til mig på 51 52 00 20, hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil meldes til :-). Kærlige hilsener, Malene

Skriv en kommentar