Hvad er en enhjørning? … og findes de i virkeligheden?

Mange spirituelt udøvende personer oplever, at der optræder enhjørninger i bl.a. deres meditationer eller de ligefrem ’ser’ dem med deres 3. øjes psykiske energi-sansningsevner. Og ja, de findes i lige så høj grad, som man kan sige, at englene findes.

Det, vi kalder enhjørninge-energier – og som mange får afbildet som en enhjørning – kommer fra Orion og er store bevidstheder fra 48.+ dimension. Det vigtige at forstå er, at vi selv kan vælge at se dem som energibevidstheder eller få dem vist som et symbol på bevidstheden i form af en enhjørning, som vi kender dem fra forskellige billeder.

 

Enhjørning

 

 

Enhjørningerne hjælper os og Jorden på flere forskellige måder:

  • De er en del af den feminine højfrekvente energi-indstrømning, der foregår i stor stil til Jorden lige nu. Både i form af en blid, men stærk feminin energi, men også i form af en kraftig feminin maskulin energi. Pga. den store energi-indstrømning mærkes/registreres enhjørningerne mere og mere hos forskellige personer, og de træder mere og mere synligt frem.
  • Enhjørningerne er glædesfyldte og vil gerne, på en meget blid måde, have os til at se glæden i vores liv, i vores hverdag, og at vi tillader os at lade glæden komme til. Nogle nøgleord er: Livsglæde, livsleg, tryghed, kærlighed, egenkærlighed.

 

Enhjørning

 

At få livsglæden ind kan rent praktisk gøres ved at:

  • Være bevidste om, at vi ønsker livsglæde . Det betyder ofte nogle livsvalg, hvor glæden kommer i første række frem for andre ting, vi ellers gerne ville have været en del af.
  • Bruge enhjørningerne til at få legen ind i vores liv, stort som småt. Lad dem komme til, når vi mediterer eller er i selv-fordybelse. Få smilet frem – det er selvhealende og faktisk en utrolig stærk kilde til spirituel DNA-forandringer (klart nok især på den lange bane).
  • Bruge enhjørningerne til at heale os, give os fornyet energi, snakke med dem og glædes over dem. Både via deres smukke og graciøse udseende, deres smukke blide farver, deres højfrekvente energi, deres blidhed og omsorg generelt.

Vi kan se enhjørningens spiral-horn som symbol på spiritualitet og lade dem hjælpe os med at højne vores energier – vi skal bare bede dem om at komme tilstede, nøjagtig lige som med englene. Den spirituelle udvikling sker dels ved overførsel af deres høje vibrationsniveau, men også – og mindst lige så vigtigt – via deres skønhed, blide tilgang til livsglæden, nydelsen, kærligheden, legen, at kunne være i nuet.

Hvis vi ønsker, vil de gerne være til stede ved tilgivelse, hvor de vil omslutte os med deres energier, støtte os, fuldende os. Deres høje vibrationsfrekvens og deres livsglæde vil blive tilført vores celler og vores energifelt. Dvs. de er med til at heale os på et meget dybt celleplan.

Vi vil ofte blive mødt af ikke kun en enhjørning, men 2-3 samtidigt. Det sker for, at der kan leges, men også for at de kan passe på os og sende os energier på forskellig vis (= forskellige vibrationsfrekvenser) samtidigt. Der dannes store energifelter, der hvor de er. Jeg ser det ofte afbildet som en æterisk kæmpestor krystal, hvor den pågældende person befinder sig inde i krystallens energifelt. Det ser meget, meget smukt ud.

leg, beskyttelse, healing og opgradering af vibrationsenergier er nogle af de vigtige arbejdsområder, de har påtaget sig i forhold til os mennesker her på Jorden. Hvis du vælger at samarbejde med (dine) enhjørninger, så glæd dig til også dette utroligt kærlige, smukke og opløftende energi-samarbejde   

Kærligst
Malene  

 

Enhjørning


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.



Relaterede indlæg

Skriv en kommentar