Healing med musik

Musik er et vidt begreb og så alligevel ikke. For vi kender alle til musik som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et eller flere instrumenter. Musik anvendes overalt i verden og har i samtlige kulturer været udviklet og brugt til bl.a. dans, fest, højtider, ritualer m.m.

I dag er musik et kæmpe stort begreb, lige fra det mere klassiske uden tekst og sang til alle de mange genre, vi hører i radio eller på tv online og off-line.

Musik kan overordnet inddeles i 2 hovedgrupper:

  • Instrumental-musik i sin videste udstrækning, f.eks. klassisk musik, trommespil, panfløjtespil. Dvs. musik uden en eller flere sangere involveret og derfor også uden stemmer og tekst.
  • Musik med tekst og sang af en eller flere personer.

Musik kan heale – ganske enkelt

Fælles for alle disse typer musik – uanset herkomst, overordnede formål og målgruppe – er, at musik kan heale. Dels via den samlede lyd, der frembringes, dels via den tekst, der ligger til grund for musikstykket, dels via den eller de stemmer, der formidler musikken, og selvfølgelig samlet set.

Healing med musik – uanset genre, type etc. gøres både bevidst og ubevidst og på forskellige planer, bl.a. på:

  • Sjælsplan
  • Følelses- og tankeplan, både generelt med vores menneskelige følelser og tanker, men også på celleplan med de energier, der er bundet op der
  • Forløsning på fysisk plan, f.eks. af muskelspændinger

Healing med musik undervejs i den videre læsning :-)

I denne blog-artikel har jeg indsat 5 forskellige stykker musik med forskellige (spirituelle? :)) kunstnere: Bliss, Enya, Robbie Williams, The Kelly Family og Sarah McLachlan. De er alle – efter min mening – meget smukke og meget opløftende engle-musik . Hør dem evt. undervejs i den videre læsning og mærk gerne hvad der sker med dine energier, følelser og tanker. Hvis du har tid, så læs meget gerne teksten, de er meget smukke :-)

Den første sang er “Angels” med Robbie Williams : https://www.youtube.com/watch?v=E6C2-5ZsuaY  

 

 

Og her “An angel” med The Kelly Family: https://www.youtube.com/watch?v=qaHgs5d3LxU  

 

 

 

Mere omkring healing med musik

Nedenfor har jeg nævnt nogle indsigter, der er værd at vide om musik som overordnet (eller måske specifikt!) healingsredskab, især som selvhealingsredskab:

Musik er som nævnt et helt utroligt godt healingsredskab – og det spænder bredt og er frit tilgængeligt for alle til enhver tid.

Og som nævnt healer musik på sjælsniveau (vi mærker en glæde, en genkendelse, føler evt. kærlighed, føler os fyldt op, føler os hele), det forløser (ofte ubevidste) følelser og tanker, det fjerner energiblokeringer i vores energifelt/aura, det healer op i den fysiske krop. Meget ofte alt sammen subtilt og umærkbart. Indimellem mærkes det meget konkret, og vi er opmærksomme på det. Så at lytte til musik og blive glad, rørt, forløst, inspireret – det er med til at styrke vores sjælskontakt.

 

Healing med musik

 

ALLE musik-typer kan bruges til healing. Der er i princippet ikke noget, der er bedre eller værre end andet. Det afhænger af den enkelte person, og det vedkommende har brug for at blive healet op/komme i balance med her og nu i sit liv. Jeg hører ofte, at f.eks. heavy metal ikke er ”ordentligt” musik, i hvert fald ikke fra et spirituelt synspunkt. Tja, jeg er faktisk meget uenig :-). For det er det måske ikke for os som flertallet, men for de personer, der hører musikken, giver det mening her og nu i deres liv, det giver måske ligefrem glæde, de har et tilhørsted, de føler sig måske set og mødt af teksten og de personer, de evt. hører musikken sammen med.

Sæt aldrig musik i bås og i faste rammer og tro, at én bestemt type musik kun kan heale på én bestemt måde :-) . Lad musikken flyde, lad energierne flyde og forløse:

  • På sjælsniveau
  • I auraen
  • I cellerne
  • I vores ”mind” ved at bruge vores tanker og høresansen

Det følgende billede er fra Kræftens Bekæmpelses ‘Dance for Life’-projekt. Det bobler af energi og livsglæde 

 

 

Mange tror, at den klassiske spirituelle musik ’vandfaldsmusik’ – stort smil her :-) – kun er med til at åbne op for de forskellige øvre chakraer (hjerte-, hals-, 3. øje og kronechakra) og vores spiritualitet. Igen, ja, det er en del af det, men musikken kan sagtens være med til at heale op helt nede på det atomare celleplan og give resonans med vores sjælskodninger. Nøjagtig som det ovennævnte eksempel med heavy metal. Vi er alle forskellige mennesker med forskellige DNA-kodninger og forskellige livsformål. Hertil har vi alle forskellige sociale og kulturelle baggrunde.

I forlængelse af ovennævnte: Ikke 2 mennesker er ens, og derfor har samme musikstykke forskellig virkning på de 2 personer, både healingsmæssigt, men også mentalt og tankemæssigt.

Omvendt kan 2 meget forskellige typer musik, f.eks. klassisk og pop, derfor også heale op/afbalancere på samme områder, f.eks. i hjerteregionen, hos 2 forskellige personer. Det afhænger alt sammen af bl.a. intention, sjælsbaggrund, auraens eksisterende lyssammensætning, personernes cellestruktur og mind-set.

 

Healing med musik

 

Musik med tekst og sang

Når der spilles og høres musik med tekst og sang, er dette med til at styrke healingen også. Mange tekster taler til vores sjæl og tanker, og der forløses energier allerede ved bare at lytte til en tekst. Sangerens stemme har samme indvirkning (stimulerer sjæl og tanker), men kan herudover også påvirke healingen på celleplan og i auraen. Forskellige stemmer har forskellige frekvenser og indvirker dermed forskelligt på vores fysiske krop. Nøjagtigt som hvis man er hos en målrettet lydhealer, der bruger sin stemme i forskellige tonelejer i løbet af healingen.

Prøv at sætte en bevidst intention om healing

Når der heales med musik, så sæt en bevidst intention om healing og forløsning af energier og blokeringer. Det vil dirigere musikkens energier og frekvenser de ”rigtige” steder hen/sætte fokus på området. Dvs. en bevidstgjort intention = målrettet healing. Og jo, det kan sagtens lade sig gøre  

 

Healing med musik

 

Prøv at lave en bevidst manifestation sammen med musikken

Prøv også at lave en bevidst manifestation sammen med musikken, for musik kan være medvirkende til at manifestere, idet det styrker energierne bag en manifestation. Så når du ønsker at manifestere nogle ting i dit liv – uanset hvad, stort som småt, så prøv at spille og høre musik samtidigt – manifestations-energierne bliver forstærket, da dine hjerte- og sjælsenergier er blevet aktiveret og ‘involveret’ 

 

Generelt og overordnet kan siges, at musikken er god for os mennesker, fordi den først og fremmest er et konkret udtryk for en af vores 5 fysiske sanser, nemlig høresansen, og derfor kan healing med musik være med til at:

  • Gøre glad, give livsglæde, få os til at smile
  • Give ro i krop og sind
  • Give energi
  • Give forløsning
  • Give lyst til at danse
  • Give lyst til selv at synge eller skråle med
  • Give inspiration
  • Give indsigt og mod
  • Få os til at føle os taknemmelige
  • …. og meget, meget mere   

 

Rigtig god fornøjelse med healing med musik fremover – om det så er sammen med Johnny Reimar, Birthe Kjær eller Bliss, Enya eller andre spirituelle kunstnere :-) . Find det musik, du bliver glad af og bare lyt, syng og måske lige frem dans med, skru op for lyden, slip alle bekymringer, ked-af-det-følelser m.m. og tillad bare at være dig selv og alt det, du indeholder  

Kærligst,
Malene

 

Har du lyst til at høre mere englemusik, så kommer de sidste 3 meget smukke og healende sange her:

“Angels ” med Enya: https://www.youtube.com/watch?v=wD76pY7mBsQ 

 

 

 

“In the arms of an angel med Sarah McLachlan: https://www.youtube.com/watch?v=1SiylvmFI_8 

 

 

 

“100.000 angels” med Blisss: https://www.youtube.com/watch?v=MKtem_7UzJI 

 

 

 


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.

 



Relaterede indlæg

Skriv en kommentar