Hvad er fjernhealing?
Mange tror, at fjernhealing er mindre virksom end en healing, hvor healeren er til stede. Jeg oplever derimod ofte fjernhealing som værende en meget, meget stærk healingsmåde.
Det skyldes, sådan som jeg oplever det, at jeg som healer ikke fysisk er tilstede, og derfor kan alle energier gå direkte fra kilden til personen, der skal heales.
Du kan evt. læse meget mere om, hvad der konkret foregår energimæssigt ved en fjernhealing i min blog-artikel: “Fjernhealing – hvorfor virker det… og endda rigtigt effektivt?“.
Hvordan foregår en fjernhealing hos mig?
Fordelen ved en fjernhealing er, at det kan foregå hjemme hos dig selv i vante omgivelser, og gerne mens du ligger ned, evt. lige inden du skal sove.
Jeg aftaler altid på forhånd tid og sted, samt jeg sender en sms til dig umiddelbart før, jeg går i gang. Jeg starter aldrig en fjernhealing uden dit samtykke og uden du ved, hvornår jeg starter
Undervejs i healingen vil jeg skrive ned, hvad der foregår energimæssigt, hvilke områder jeg ser bliver healet, med hvilke farver og energier det sker, og hvilke blokeringer der evt. bliver opløst.

Billede malet af Henriette Küentzle
Det sker under selve healingen
Der er en række områder, jeg altid scanner og healer, inden jeg kigger på de andre blokeringer, og det er:
– Jordforbindelse
– Kigger på dine chakraer, renser og afbalancerer dem
– Jeg stiller ind på dine auralag og ser hvordan ‘status’ er på dem
– Dit æterlegeme og aura vil blive renset og tilført energi – det er altid en helt utrolig smuk proces
Herefter går jeg i gang med de mere ‘individuelle’ ting, der skal heales.
Jeg samarbejder altid med forskellige engle undervejs, og det er også med til at gøre healingen til en utrolig smuk og omsorgsfuld proces. Jeg ser og mærker omfanget af de energier og farver, krystaller og andre healingsenergier, der bliver anvendt.
Opfølgning på fjernhealingen
Jeg laver altid en opfølgning på fjernhealingen for at sikre mig, at alt er som det skal være. Når vi aftaler tiden til selve fjernhealingen, aftaler vi også, hvornår jeg kan ringe til dig dagen efter, evt. 2 dage efter som det passer ind. Så gennemgår vi kort, hvad du oplevede, og hvad der skete fra min og englenes side.
3 x fjernhealing med nogle få dage i mellem
Jeg laver fra tid til anden aftale om et mindre forløb på 3 fjernhealinger i løbet af fx. 2-4 uger. Det har vist sig at være meget effektivt ved sygdomme som hovedpine, migræne og ondt i mave eller organer.
Der sker noget forskelligt ved hver healing, men den samlede sum af energitilførsel- og påvirkning er meget effektiv.
Også her ved 3 aftalte fjernhealinger ringer jeg til dig efter hver fjernhealing, igen for at høre hvordan du har det og samtidig også for at videreformidle det, jeg så og fik at vide.
Udtalelser fra tidligere klienter:
Signe, Svendborg:
Kære Malene, jeg er så dybt taknemmelig og rørt over, hvor meget dine 3 x fjernhealinger har kunnet hjælpe mig. Siden en hjernerystelse for fire år siden har jeg døjet med kronisk hovedpine. Det kunne tælles på én hånd, hvor mange hovedpinefri dage jeg havde haft på de fire år.
Det var lige indtil jeg fik kendskab til arbejdet med engle og dine healinger.
I løbet af den sidste halvanden måned siden første fjernhealing er hovedpinen reduceret i en grad, som jeg aldrig havde turde drømme om kunne lade sig gøre. Jeg har haft SÅ mange dage efterfølgende helt uden hovedpine, og de fleste dage har jeg glemt, at jeg plejer at være syg.
For første gang i 4 år har jeg duftet til, hvordan det føles at være ubesværet og smertefri. Ord kan ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er. Jeg har fået troen tilbage. Jeg ved helt ind i mit hjerte, at jeg bliver helt rask nu. Tak
Kærlige hilsner og engleknus
Signe
Simone Moos, København:
Jeg ville bare sige 1000 tak for din fantastiske fjernhealing! Jeg har de sidste mange uge, efter jeg fik din behandling, haft mere energi og overskud. Det er som om, at der er løftet en stor sten fra min skulder. Det er så dejligt ikke at være træt hele tiden men at være fuld af energi. Jeg er så taknemlig for din hjælp. Jeg tænker tit på dig og sender dig en kærlig tanke. Du er helt fantastisk
Gerda Splidsboel, Varde
Hej Malene – tak for fjernhealingen, jeg kunne føle, at der var nogle bevægelser omkring mig, og dagen efter var kroppen bare øm. Men i dag og stadig her til aften har jeg det bare så dejligt, det er længe siden, at jeg har haft det så godt. Kan anbefales, det føles godt – tak Malene, jeg kommer til dig igen.
Helle Ratgen, Haderslev
Tusind tak for en meget powerfuld fjernhealing. Jeg mærkede en stor grounding, især af ben og hofter (benene er stadig meget tunge!!), dette bredte sig til maven og opefter. En kæmpe ro kom der over hele kroppen (tiltrængt), og jeg er fuldt afslappet nu. Jeg så mange skiftende farver undervejs, hvidt, lilla, grønt, rødt og gult. Tak for en skøn oplevelse
Pia Baade, Års
Tusind tak for en mærkbar healing. Jeg havde SÅ mega ondt i går aftes, så jeg sad og healede med og sugede til mig, og minsandten om ikke jeg fik lidt ro i kroppen, og jeg kunne efterfølgende endelig falde i søvn og har for første gang i laaaang tid sovet hele natten i gennem
Angelica, Skive
Fantastisk! Havde en dirren/pirren i arme og ben og fik en slags spændt “krampe” i hele kroppen. Svært at forklare, føltes ubehageligt, men jeg var noget så dejligt afslappet bagefter. Føltes som om jeg lå og flød ovenfor min egen krop og fik fantastiske billeder for mit indre. Blandt andet en krystalklar/ sølvfarvet engel på en lysende trappe, når jeg sagde tak for healingen – hun smilede og vinkede bare til mig
Tusind tusind tak for dette
Anette Kjærgaard, Holstebro
Kære Malene – jeg har været så heldig at vinde en englehealing hos dig, og vil derfor gerne sige kæmpe tak til dig og englene for en vidunderlig fjernhealing, hvor Maria Magdalena og Maria var tilstede. Jeg havde inden healingen ikke fortalt, at jeg for 5-6 uger siden var på et Reiki-kursus, hvor netop disse to engle var indover. Og siden har jeg været meget inspireret og interesseret i disse skønne engle og deres feminine energier. Så det var stort, at netop disse 2 engle deltog i fjernhealingen – af hjertet tak