Ærkeenglen Metatron: Livsglædens selvhealende kraft

Jeg oplever igen og igen, at englene fortæller om vigtigheden af at finde vores livsglæde, og egentlig kan man sige, at det jo er ret elementær viden…. :-). Men hvorfor glemmer vi det så igen og igen, eller bevarer ikke livsglæden, hvorfor lader vi triste, sorgfyldte, angste eller andre nedtrykkende tanker få overhånd fra tid til anden eller i længere perioder eller år? For når det kommer til stykket, kan vi jo selv styre det i høj grad via positive og kærlige tanker… eller mangel på samme

At finde livsglæde er ofte forbundet med at finde ind til sig selv, sin egenkærlighed, sin sjæl, for når man først har åbnet op for disse ‘værdier’ og følelser, så kommer livsglæden, livsmodet, taknemmeligheden, rummeligheden og kærligheden helt af sig selv.

 

Metatron

 

Ærkeenglen Metatron omtaler 3 gode måder at åbne op for livsglæden:

  • At få tankerne i ro og at være bevidst om at vende negative tanker til positive tanker
  • At åbne op for vores sanser, dvs. bruge dem meget mere bevidst og aktivt, fx i form af at høre musik, sætte pris på forskellige dufte fx i naturen, se på (for dig) smukke ting, der giver ro og glæde – alt det, der giver liv, nydelse og sanselighed
  • At blive bevidst om, hvad livsglæde er for dig og så gøre de ting, der giver ‘glæde til livet’ – stort som småt

Rigtig god fornøjelse med at læse nedenstående kanalisering af Metatron. Og husk, at han uanset hvad (også ) står parat til at hjælpe, til at være der, til at lade dig mærke hans eller andre engles store kærlighed og vibrationer. Han har et meget stærkt og healende lys, som jeg ofte får vist som helt hvidt. Men prøv selv  

Kærligst,
Malene

 .   .   .   .   .  

 

Kære barn, kæreste sjælslys,

Du er højtelsket og højt-skattet fra Universet side – hele tiden og til alle tider. Din sjæl ved det, og den prøver at formidle denne store og dybe kærlighed til dig, at nedtransformere sine smukke, smukke sjælsenergier til dig og din menneskekrop, men det er ikke hos alle, at den mærkes, accepteres og ’tages imod’. Som menneske tænker du utroligt mange tanker på daglig basis, du har mange vaner med dig, mange overbevisninger, nogle fra barndommen og den helt spæde barndom også, andre er kommet til undervejs i dit liv.

Men husk altid, at både vi – englene – store som små, kendte som ukendte, står dig nær til alle tider, og at dit sjælslys skinner smukt og rent til alle tider. Det eneste, der forhindrer dig i at udleve lyset, kærligheden og mærke den, vide, at den er der – det er det slør af tanker, der ligger og er en del af din aura og energifelt. Så snart slørene fjernes, bevidst eller ubevidst, så skinner kærligheden og lyset igennem både til dig i din bevidsthed, men også i dit aurafelt, og det mærkes og registreres af andre, igen bevidst eller ubevidst. Lyset og kærligheden har de smukkeste vibrationer og udsender de smukkeste energier.

 

Metatron

 

Lad derfor altid livsglæden være en styrende faktor i dit liv. Også i de stunder, hvor det kan være svært at se formålet med livet, med at leve og at være til, også når sygdom rammer, både dig selv eller dine nærmeste eller i de mange andre situationer, der kan få dine tanker til at blive triste, sorgfyldte, angste. Find ind til de ting, store som små, der giver livsglæde, og mærk efter om du laver og gør de ting i dag. Meget ofte vil du se, at det faktisk ikke er tilfældet. For tankerne flyver og hvirvler rundt, bremser, holder tilbage eller nede, hvad enten det er sorg, stress eller bare generelt for meget at lave, for meget at skulle forholde sig til, for meget at tænke på.

 

Metatron

 

Prøv at lægge det hele væk, kom i ro og bliv fuldstændig tanketom. Lad os komme til orde, mærk din sjæl, mærk lyset, kærligheden, vibrationerne og fyld dig op med energi den vej. Du vil opleve, at du kan få mange slør væk i din aura, bevidst eller ubevidst, og at du bliver modtagelig for glæde, positive tanker og velvære. Tag dig tiden og giv dig tid

Se os alle som dine hjælpere, vi formidler gerne vores store, store kærlighed til dig, både i form af energi, vibrationer, tanker og healing af din fysiske krop. Lad os hjælpe dig. Kom i ro, kald på os, og vi kommer med glæde.

Få også glæden indover ved at ændre dine tanker, ændre dit fokus på dit liv. Vend negative, triste, sorgfyldte, angste tanker til gode tanker, positive, lyse tanker. Det kan gøres, og jo flere gange du vælger at gøre det, jo nemmere bliver det de efterfølgende gange. Det er kun et spørgsmål om vilje, mod og handling. Find viljeskraften frem og handl på at ændre dine tanker, når de kommer i spin, når de bliver sorgfyldte over tid, når angsten sætter ind.

For livet på Jorden er ikke kun besvær, tristhed, angstfyldte situationer, men er også glæde og skønhed, både indre og ydre. At opleve naturens smukke sider, at opleve de forskellige dyr og planter, at opleve musikken, at opleve kærligheden, at opleve havets brusen, vindens susen, og Jordens og naturens dufte. Bliv bevidst om dine sanser og brug dem bevidst, for det har en stor selv-healende effekt på både dine tanker og sind, og dermed også på din fysiske krop og velvære.

 

Metatron

Tænd lyset i dig selv via dine sanser, tillad dig at bruge tiden på det, vælg at bruge tiden på det. Og lad os komme indover også og forstærke dine sanser, forløse dine tanke- og energimæssige blokeringer, formidle vores glæde og kærlighed. Vi gør det gerne, hver gang og hele tiden

I den største respekt og kærlighed,

Metatron

 

 

Metatron

 

 

 


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.

 

 

 



Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. Angelina
    8. december 2016 at 8:49 pm - Reply

    For mange mange år siden kom Metatron til mig i mit indre univers. Han var inde i mit klædeskab og stod i dør åbningen.Lyn hurtig fjernede han gammel familie tøj fra stangen det han på og ud af døren røg det på mindre end et sekundt. Vild oplevelse.Lettelse. Nu mange år efter er han der igen.bare ikke i mit indre klædeskab, men støtter tilgengæld op omkring mig vedrørende noget. Viser mig lidt fra fremtiden med en bestemt person. Det er jeg glad for han gjore, ellers havde jeg sat gået en anden vej.At tillade glæde at tage over, er at give slip på byrderne.Så det er jo vigtigt for os alle. Glædelig jul. Må nåde blive givet til enhver der mangler det.

    • Malene Ratajczak
      9. december 2016 at 9:14 am - Reply

      Kære Angelina,
      Mange tak for dine smukke ord omkring Metatron. Det er dejligt at få hjælp og inspiration fra ham og de andre engle fra tid til anden. Du ønskes også en rigtig glædelig jul.
      Kærlige hilsener,
      Malene

Skriv en kommentar