Opgradering med diamant-englene
Diamant-engle kurset er en dag, hvor der er fuld fokus på ophealing, lysaktivering og opgradering af dig og dine celler sammen med diamant-englene og deres meget høje energier (90+). Du og din krop får i løbet af dagen massiv lysindtag i alle dine celler, enheder, aurabaner og aura, og der opnås dermed en generel højere vedvarende vibration og styrket spiritualitet.
Der er flere inspirerende udtalelser fra tidligere kursister nederst på denne side
På kurset vil du også få et sæt af mine smukke englekort helt GRATIS. Du får dermed 43 dejlige engle-øvelser, du kan lave derhjemme og løfte dine energier endnu mere
. Prøv evt. at se englekortene her: https://malene-ratajczak.dk/englekort/, de er smukke, højtvibrerende og fyldt med kærlighed til dig
Din samlede spiritualitet vil blive løftet og boostet inden for de følgende 9 store dybdegående områder, da der heales, aktiveres og opgraderes på disse i løbet af dagen:
- Karma-healing: Tanker og følelser fra tidligere liv, bl.a. vedr. frygt, angst, svigt, sorg og ensomhed
- Ophealing af traumer, stress, angst, sorg, ensomhed m.m. fra din barn-og ungdom, også hvis det ‘kun’ ligger i din underbevidsthed
- Ophealing af din mentale situation nu og her
- Opgradering af din fysiske krop – alle dine celler bliver lysopgraderet og afbalanceret i forhold til hinanden
- Fysisk healing og opgradering af alle organer og led
- Opgradering og afbalancering af dine chakraer med speciel fokus på dit klarsyn og klarviden
- Opgradering af din fysiske og spirituelle rygsøjle – de skal kunne bære alle de nye energier, vi bliver udsat for dagligt
- Healing og opgradering af din aura, både den gamle og de nye bevidsthedslag
- Aktivering og udvidelse af dit nye smukke sjælscenter
Med andre ord: opgradering fra A-Z så meget, som din fysiske krop er parat til nu og her.
Der vil være absolut fokus på healingerne og opgraderingerne i løbet af dagen, men der vil også være tid til undervisning inkl. besvarelse af spørgsmål undervejs.
Ønsker du at komme helt i front med en spirituel opdatering og afbalancering af dig selv og din fysiske krop, så er denne dag lige præcis det, du har brug for.
Hvem er diamant-englene The Glorius Seven?
Alle ovennævnte healinger, opgraderinger og aktiveringer sker udelukkende ved brug af den meget stærke og meget højtvibrerende diamantenergi og flere af dem sammen med ‘mine’ højtelskede diamantengle – store, store, smukke og utroligt energistærke engle. Jeg kalder dem for The Glorious Seven
. De er super seje :-)
Udover healing, forløsning, aktivering og opgraderinger af forskellig art, så får du den dybeste, kærligste og mest respektfulde diamant-engle kontakt i løbet af dagen og herudover generel kontakt til diamant-englene, så du kan arbejde videre med dem hjemme.
Du får også en smuk kodet krystal med hjem fyldt med diamantenergi og stærk healingspower
Hvem kan deltage?
Det kan alle, der er vant til at arbejde med engle, lys, energier og guidede meditationer.
Antal pladser på diamant-engle kurset
Der er plads til 10 personer på kurset. Der er desværre ikke flere ledige pladser
Dato: Søndag den 23. oktober 2022 fra kl. 10.00 – 16.00
Sted: Kosmos Center, Bjelkes Allé 17A, 2 sal, 2200 København N
Pris: 1.600,- kr. inkl. moms
Husk at checke dit spamfilter, hvis du lige efter din tilmelding ikke modtager en mail med bekræftelse på deltagelse og betaling af kurset.
Til kursusdagen bedes du medbringe indesko samt egen mad til frokost. Der vil være te, kaffe m.m. til rådighed.
Jeg glæder mig helt utroligt meget til dagen sammen med dig og de meget smukke og dejlige diamant-engle
Mange kærlige hilsener
Malene Ratajczak
Kunne du tænke dig at læse mere om andre højfrekvente englekurser, så prøv at læse mere om kurset Power healing med blomsterenglene.
Udtalelser fra tidligere kursister
Henrietta Nielsen, København:
Malenes kurser er altid gennembearbejdede og meget givende, og hun er en super god formidler, både af det teoretiske stof men også af en stærk energi.
Diamant-opgraderingskurset var en ren wellness-dag for spirituelle. Dejlige, stærke kanaliserede meditationer fra Malene og englene. En powerfuld dag med forløsning og opgradering for både krop, aura og chakraer, meget anbefalelsesværdigt. Har helt klart styrket mig og mine spirituelle evner.
Kærligst, Henrietta
Hanne Skov Sandhaug, København:
Jeg deltog i Malenes Diamantengle kursus i august 2020 i København.
En helt igennem fantastisk dag, hvor den personlige spirituelle udvikling og vækst var i fokus. Malene har en dejlig rolig måde at formidle på, der gør, at alle kan føle sig hjemme og slippe følelsen af at skulle præstere noget bestemt, men bare læne sig tilbage og lade tingene ske, under Malenes kyndige guidning.
At være i strømningen med Diamantenglenes energi var så smukt og powerful en oplevelse, som gik så dybt ind i mig. Vi fik bl.a. opgraderinger på celleplan, karmahealing, fysisk healing og aktivering af sjælscentret.
Det var en meget intens dag, både energimæssigt men også læringsmæssigt. Jeg har følelsen af at have fået en stor gave, og jeg hilser Diamantenglene velkommen i mit liv.
Jeg kan kun give Malenes kursus min varmeste anbefaling, her gør du noget meget godt for dig selv, uanset hvor du er rent spirituelt. Det eneste, det kræver, er at du siger JA TAK.
De kærligste hilsner Hanne Skov Sandhaug
Helle Vester Kristensen, Køge:
Kære Malene,
Jeg vil igen benytte lejligheden til at sige dig 1000 tak for et fantastisk kursus i fredags med Diamant-englene.
Mødet med dig og dine vildt smukke energier har igennem de sidste par år gjort en rigtig stor forskel i mit liv – nu forstår jeg for alvor det at håndtere energier, så jeg ikke selv drænes, men fyldes op og samtidig kan give det videre til andre – en total vidunderlig følelse og fornemmelse.
Diamant-engle kurset her var ingen undtagelse af fantastiske oplevelser hos dig i dit univers. Og det er ikke et ”egoist-kursus”, men snarere et ”energi-opladnings-kursus” – en nødvendighed for os, som har valgt at arbejde med energier, så vi fyldes op af alt det gode selv på vores vej og udvikling samtidig med, at vi bliver i stand til at kunne give andre i deres udvikling. Jeg har i mange år søgt efter meningen i mit liv; den har jeg fundet. Du mestrer til UG at lære andre at gå den vej på en ”helt nede på jorden” måde så det giver mening og – tusind mange tak for det.
De guidede meditationer som er størstedelen af denne dag, hvor du inviterer de smukke diamantengle på banen for at opgradere os deltagere fysisk som sjæleligt er ikke mindre end vidunderlige dejlige og så ubeskrivelige smukke at være en del af, wauuuu kan næsten ikke få nok af det, når først det er prøvet
Jeg glæder mig til endnu flere af dine fantastiske kurser – næste gang hedder det arbejdet omkring lysportaler i København her i efteråret 2020, og jeg glæder mig vildt meget
Kærlige energier tilbage til dig fra
Helle
Diana Monrad, Kastrup:
Jeg har være med på Malenes kursus ”Opgradering med diamant-englene”, og det var sådan en dejlig dag.
Meditationerne var dybe og meget smukke.
Der var virkelig smæk på energierne – jeg plejer ikke at kunne mærke noget, men denne dag var jeg ikke i tvivl om, at der skete ting, jeg følte nærmest at låget var ved at lette ;-)
En ego dag med fokus på opgradering og ophealing af mig – det var skønt at slappe af, nyde og taknemmeligt tage imod.
Kh Diana
Birgitte, København:
Jeg meldte mig til Diamantenglekurset uden nogen specielle forventninger. Jeg er i høj grad blevet glædeligt overrasket over mit udbytte af kurset, og kan varmt anbefale kurset til dig, der er spirituelt interesseret og er åben for kontakt til engle, der kun vil dig det godt, formidlet af en særdeles kvik og hjertevarm person: Malene.