Power healing i København

Power healing i København er et healing kursus, hvor du lærer at heale lige fra begyndelsen til at anvende meget frekvenshøjnet healingsmetoder med hjerte og sjæl i centrum. Du lærer om vores vibrationssystem, udvidet sjælslære og aura – også om de nye auralag, som er under opbygning hos hver enkelt.

Du vil først og fremmest lære at heale som DIG med de store energier, du har adgang til. Men du får også en introduktion til at heale med englene indover samt heale med krystaller.

Herudover kommer der svar på alle de naturlige spørgsmål man har, når man som healer står overfor forskellige klienter og personer med forskellige ubalancer og sygdomme.

Jeg har valgt at kalde kurset for ’Power healing i København’, simpelthen fordi der kommer power på dig som healer, og der kommer power på de energier og den dybde, du formidler i din healing.

Power healing kurset starter i København næste gang i foråret 2023. Det er et xxxdagshold med start xxxdag den xx. marts 2023, og vi mødes 4 xxxdage med 4 uger imellem hver mødegang i løbet af foråret 2023.

Det giver mulighed for:

  • At afprøve de tillærte healingsmetoder hjemme eller i din klinik
  • At kunne geare din spiritualitet mest muligt, så dine lysfrekvenser stiger og dermed også din healingspower
  • At kunne etablere et spirituelt netværk med ligesindede

Der er inspirerende udtalelser fra tidligere kursister nederst på siden 

 

Power healing i København – indhold:

  • Du lærer om healingsetik – the do’s and don’ts
  • Du lærer at beskytte dig selv og også din klinik eller bolig
  • Der kommer teori omkring:
    – Dimensionssystemet
    – Udvidet sjælslære
    – Auralære inkl. vores chakraer og de nye auralag
  • Du lærer meget konkret at:
    – Starte en healing, hvor der samtidig dannes jordforbindelse til klienten – hver gang
    – Afbalancere chakraer, genoprette og forstærke energibaner i krop og aura, genoprette stressramte celler, heale organer, gigt, eftervirkninger af medicin samt give ro i personens tankefelt og krop
    – Heale negative energiforankringer/blokeringer fra tidligere liv
  • Du får besvaret mange forskellige spørgsmål, herunder bl.a.:
    – Hvad er healing i det hele taget for en størrelse?
    – Hvilke healingsenergier findes der?
    – Hvorfor er det ikke muligt at heale alle sygdomme væk?
    – Skal en healing tage lang tid… kort tid – hvad er mest hensigtsmæssigt?
    – Skal jeg videregive clairvoyante beskeder undervejs?
    – Tager jeg af energien som healer? Bliver jeg selv healet undervejs?
    – Hvordan beskytter jeg mig selv og mit healingssted?
    – Er der forskel på at heale direkte på den fysiske krop og i auraen?
    – Hvilken indflydelse har viden om vibration, sjæl og aura på mine healinger – kan viden og bevidsthed om det gøre healingerne stærkere?
    – Hvad kan englene hjælpe med?
  • Du får lært at heale med englene indover samt heale med kodede krystaller
  • Der bliver guidede opgraderings-meditationer på samtlige mødegange – det skærper både dine frekvenser og healingspower
  • Der udleveres skriftligt kursusmateriale

Allervigtigst: Du vil i løbet af kurset udvikle din helt egen specielle healings-stil.

 

power healing københavn

Power healing i København er for alle – uanset tidligere erfaring

Power healing kurset i København er for alle med interesse i healing og healingsetik – både nybegyndere inden for healing, men absolut også for mere erfarne healere.

Det er ikke dine nuværende evner inden for healing, der er det vigtigste – det er viljen til at ville udvikle dig, der gør at din healing bliver stærkest og mest holistisk mulig.

Det gælder både mht. frekvensløftning af din egen fysiske krop, således at der kan formidles en større energistyrke/lys, mht. at ville arbejde med prøvekaniner derhjemme og slutteligt de obligatoriske lektier, som kurset også indeholder.

 

Prøvekaniner og ‘lektier’

På kurset er det obligatorisk at arbejder med prøvekaninger derhjemme samt lektieaflevering, begge fra gang til gang. Lektierne er på ingen måde overskyggende, men giver stof til eftertanke, til at stille relevante spørgsmål og til at blive en dybere healer. Det samme med prøvekaniner, som ikke er familie eller venner, som giver læring på så mange områder. Begge dele er som nævnt en integreret del af kurset, og begge dele udvikler og giver stor erfaring som healer.

Du skal ikke være nervøs eller have præstationsangst på nogen måde. Jeg hjælper med prøvekaniner, og lektierne er ikke nogen, hvor der gives karakter.

 

Hvorfor har jeg kaldt kurset for ”Power Healingskursus”?

Det har jeg ganske enkelt gjort, fordi der kommer rigtig meget power på dine indsigter, dine energier og dine healinger. Der heales med nye højfrekvente energier + sjælsenergier + der sker forløsninger fra tidligere liv, og dertil kommer de smukke og meget kærlige engleenergier. Og alt det er med til, at du kan hjælpe dine healingsklienter og -personer i et meget større omfang 

Du vil også opleve, at din spiritualitet og spirituelle evner styrkes betragteligt i løbet af kurset 

 

power healing københavn

 

Det vil dine healingspersoner opleve med teknikker fra dette Power Healingskursus

Udover alt det, som Power Healingskurset vil komme til at betyde af forandringer for dine healingsevner og spiritualitet, vil dine kunder og healingspersoner også få mere end stor glæde af dine evner.

De vil bl.a. opleve:

  • En erfaren healer, der kan stå fast i egne og klientens energier
  • En healer, der har lært at beskytte sig selv og sin klient i løbet af healingen
  • En healer, der kender til forskellige energier og healingsteknikker, og som forstår at bruge dem afhængigt af den enkelte healingssituation
  • En healer, der kender til spejlhealing
  • En healer, der bl.a. kender til healing af organer, gigt, medicin-rester og angst/uro
  • En healer, der både kan heale fysiske ubalancer, men også tanker og følelser på celleplan
  • En healer, der kan formidle relevante budskaber og engleenergi

 

Certifikat

Der udstedes healings-certifikat efter endt healingskursus. Det er en forudsætning for udstedelse til den enkelte kursist, at de (mindre) skriftlige afleveringer er lavet og sendt til mig rettidigt, og at der er arbejdet med prøvekaniner – som ikke er familie og venner – hjemme undervejs

 

Antal pladser

Der er plads til 8-10 personer på kurset.

 

regnbue_linie

Datoer:
xxxdag den xx. marts 2023 kl. 10.00 – 16.00
xxxdag den xx. april 2023 kl. 10.00 – 16.00
xxxdag den xx. maj 2023 kl. 10.00 – 16.00
xxxdag den xx. juni 2023 kl. 10.00 – 16.00

 

Sted:
Kosmos Center
Bjelkes Allé 17A, 2 sal
2200 København N

 

Pris:
5.800,- kr. inkl. moms med mulighed for betaling af 1 x 5.800 kr. ved tilmelding eller betaling i 3 rater, hvor der indbetales 1.400 kr. ved tilmelding og derefter hhv. 2.400,- kr. og 2.000 kr. Hvis du ønsker at betale i rater, skal du vælge rullemenuen, når du har trykket på ‘Tilmeld’ herunder og vælge ratebetaling. Dette er kun muligt ved betaling med kort. Hvis du vælger at betale via MobilePay er ratebetaling desværre ikke muligt

 

Tilmeld kurset her ➔

 

Afmelding af kursusdeltagelse før kursusstart: Hvis du ønsker at afmelde din deltagelse uanset årsag, så skal det gøres senest 10 dage før kursusstart, hvorefter du får refunderet din samlede indbetaling

 

Husk at checke dit spamfilter, hvis du lige efter din tilmelding ikke modtager en mail med bekræftelse på deltagelse og betaling af kurset.

regnbue_linie

Til kursusdagene bedes du medbringe evt. indesko samt egen mad til frokost. Der vil være te, kaffe m.m. til rådighed.

Jeg glæder mig helt utroligt meget til at hjælpe dig med at udvikle og styrke din healingspower og indsigter, og hjælpe dig videre i din spirituelle proces, hvor du står lige nu 

Mange kærlige hilsener
Malene Ratajczak

 

 

 

Udtalelser fra tidligere kursister

 

Mariann Præstegaard, Frederiksberg:

Kære Malene

Et kursus i Powerhealing afholdt af en Power-kvinde – så bliver det ikke bedre

Tak for et meget givende og minderigt kursus. Oplevelser af både ’jordisk’ og ’spirituel’ art har i den grad givet mig mod på mere. At være sammen med dig og mine holdkammerater i englenes healende univers har været så godt.

Din undervisningsform, materiale og din humor – det fås ikke bedre. Du har en mega viden og erfaring at trække på, ikke så meget pjat, bare ærlighed og kærlighed.

Tak for denne gang. Jeg glæder mig til næste kursus 

Knus, Marianne

 

Kaja Bergøe, Brøndby Strand:

Kære Malene

Tusind tak for dit Power Healingkursus, som jeg faldt over, da jeg googlede “Power Healing”. Jeg fik ideen til at google ‘Power Healing’, da jeg gerne ville lære at bruge al den power, som jeg kunne mærke gik gennem mig, når jeg healede. Så kom din hjemmeside frem, og den talte virkelig til mig.

Jeg har lært så utrolig meget på den korte tid. Nogle vigtige ting, som jeg vil tage med mig, er altid at skabe jordforbindelse og få lukket af i Solar Plexus, inden jeg går i gang med noget spirituelt.

Som en ekstra og meget stor gave har jeg oplevet at få hævet mit frekvensniveau og opdage min egen sjæl

Og ikke mindst at få kontakt til ærkeenglene Rafael og Gabriel. Rafael, der er der, hver gang jeg healer, med sine store grønne vinger

Kurset har været ud over al forventning, med din ligefremme og jordnære tilgang til tingene

Kærlig hilsen, Kaja

 

Rozina Charania, Kongens Lyngby:
1000 tak for et forrygende kursus. Det har virkelig været en lærerig proces fyldt med smukke oplevelser. Jeg har rykkket mig utrolig meget spirituelt på kun 3 mdr. Tak, Malene, for din smukke sjæl. Jeg kommer til at savne dig. Men vi ses igen :-)

Kærligst, Rozina
www.rozinachi.com

 

Vibeke Linn Thunø, Hareskoven:
Din undervisning er meget dynamisk- og ja, powerfyldt . Skiftet mellem teori og øvelse er fint, og det er dejligt med de indlagte meditationer. Vi kommer ind over mange ting i et højt tempo, så det er godt, at du giver plads til at svare på alle spørgsmål undervejs

Din tilgang til healing er på en meget jordnær måde, hvilket er befriende. Der er ikke så mange kassesystemer og fastlåste måder at udføre healingen på i den måde, som du lægger frem, og det passer mig rigtig godt. Vi kommer dog stadig grundigt omkring forskellige forsigtighedsprincipper og klienttyper undervejs, hvilket er meget vigtigt.

Du vægter de etiske behandlingsregler højt, hvilket jeg er vældig godt tilfreds med.

Alt i alt et rigtig godt kursus med dejlige deltagere, og jeg savner allerede at komme igen

Kærligst Vibe
www.flow4ever.dk

 

Angelina Castey, Roskilde:
Malene formår at arbejde med Ny Tids energier på en nem og enkel måde. Altid jordbunden og samtidig højtvibrerende.

Power Healing er en formidabel måde til hurtigt og enkelt at skabe flow og sjælskontakt i en healing.

Samtidig sætter Power Healing skub i din egen spirituelle proces. Et ekstra værktøj er en kodet krystal, som vi også arbejdede med. Sidst, men ikke mindst, er der englekontakten, som er en forbindelse til det guddommelige i os alle.

En healing, der kan mærkes på alle planer

Med dyb taknemmelighed

Kærligst Angelina

 

Carmen Bertelsen, Næstved:
Jeg har været på flere healingskurser og -uddannelser, men Power Healing er en af de mest effektive. Herudover har Malene en evne til at formidle stoffet, så det forstås, og der uddeles opgaver og materiale.

Her er virkelig power på

Rigtig stort tak og knus, Carmen
www.appenaes-zoneterapi.dk

 

Mette Hansen, København:
Jeg har i flere år være tiltrukket af Malenes Power healing kursus og følt, at det måtte jeg bare tage. Nu står jeg så på den anden side og er fuldt overbevist om, at der var en mening med det hele.

Det har været en helt igennem fantastisk rejse. Jeg startede på kurset uden hverken at have prøvet healing før, eller at vide om jeg overhovedet havde det i mig. Jeg var blot nysgerrig. Nu står jeg så her på den anden side, med den største tro på, at jeg har evnerne til at heale, og at det er noget, vi alle har i os.

Malene som underviser, er simpelthen bare skøn. Jeg har følt mig så tryg undervejs. Selvom at vi er kommet bredt omkring i teorien, så formår hun at formidle det på en let og håndgribelig måde. Al den viden vi har fået omkring englene, sjæl, den nye tids energi, generelt energi og vibrationer, det har givet utrolig god mening for mig og har ræsonneret fuldstændig hos mig.

Under kurset har min spirituelle udvikling taget et enormt spring. Jeg startede med slet ikke at kunne mærke og se noget, men undervejs har mine evner udviklet sig – særligt mit 3. øje er blevet opgraderet, så jeg nu kan se energierne. Ligeledes er jeg også kommet så meget i kontakt med min krop, at jeg nu tydeligt mærke energierne.

Derudover har jeg fået styrket min kontakt til englene og mærker nu tydeligt deres kærlige tilstedeværelse og deres budskaber. En af årsagerne til denne vilde udvikling er med sikkerhed de guidede opgraderingsmeditationer, som vi fik hver gang. De har uden tvivl haft en effekt og har hjulpet min krop til at kunne rumme en endnu højere vibration.

Efter denne rejse, sidder jeg tilbage med følelsen af, at jeg er kommet hjem i mig selv. Jeg har fundet en helt særlig ro i mig selv, og jeg har fundet min vej – nu kan jeg mærke, i hvilken retning jeg skal gå, og hvad der er mit formål.

Tak for dig Malene, og fordi du har ført mig på denne rejse

 

Mia Cordt Hansen, Greve:
Jeg har kendt Malene siden 2014 og har været på mange af hendes kurser. Nu var tiden inde til at lære at lave Power Healinger.

Det har været en rigtig god oplevelse, og længden af kurset var helt perfekt. Det var rart at vi ”blev kastet ud i” at skulle have prøvekaniner hjemme, hvor vi så efterfølgende kunne snakke om vores oplevelser, når vi mødtes på kursusdagene.

Inden jeg var på Power Healing kurset, havde jeg også været på Malenes Blomsterenglekursus. Kombinationen af Powerhealing og blomster er så fantastisk for mig, og jeg nyder at giver healinger med blomster i min klinik.

Malene får min varmeste anbefaling

Mia Cordt Hansen
www.vidunderlighverdag.dk

 

Linda Gryholt, Ballerup:
Kære Malene,

1000 tak for et fantastisk Power Healing kursus

Det har i den grad sat i gang med min rejse i den spirituelle verden. Er så glad for, at du har været ved min side og givet mig den støtte, jeg har haft brug for. Dit altid så gode humør, åbenhed og din måde, du har delt din viden er verdensklasse.

Tak for at du har lært mig at heale med englekontakt, det er så dejligt og fantastisk, og kan kun varmt anbefales. Bare kontakten med engle er fyldt med fred og kærlighed, og jeg nyder hver eneste gang. Det har givet mig sådan en dejlig ro og kærlighed til både mig selv og til alle omkring mig. Jeg har fundet min rette hylde.

Jeg har altid glædet mig, og har i højeste grad set frem til hver eneste gang jeg skulle til Power Healing kursus. Det var så sørgmodigt, da kurset var færdigt. Men så let slipper du ikke for mig. Jeg glæder mig til alle de andre kurser, jeg allerede har tilmeldt mig hos dig. Jeg kan faktisk ikke vente og føler, at jeg er i de rette hænder hos dig

Du skal vide, at de klienter, jeg har haft, virkelig har kunnet mærke en forskel, og de vil gerne komme igen. Nogle har set engle, har set de smukkeste farver, har hjulpet på deres smerter, og alle sammen har følt en fantastisk kærlighed og er gået hjem med ro på tanker og fortalt, at det har været en dejlig oplevelse.

Så kære Malene, endnu engang 1000 tak for at du bare er dig og dit kære væsen, tak for at du har været ved min side hele vejen igennem.

Jeg glæder mig til vi ses igen i 2021

Knus Linda

 

Pia Nielsen, Faxe:
Jeg har på Malenes Power Healing kursus fået kontakt med englene. I starten undrede jeg mig over, at jeg fik fornemmelse af den grønne farve ved alle healinger, men så gik det op for mig, at det jo er Rafaels farve. Michael har jeg haft fornemmelsen af flere gange, Uriels navn kom til mig, og det samme gjorde Gabriel. Fornemmelsen af at Jomfru Maria var til stede en enkelt gang har jeg også haft. Når jeg har fornemmet farver, har jeg undersøgt, hvilke farver og områder de forskellige engle repræsenterer, og det har stemt overens med oplevelserne hos klienten, samt det klienten skal arbejde med.

Det ovenstående styrkede troen på mig selv, samt Malene fik mig overbevist om, at der ALTID sker en healing, uanset om klienten mærker det eller ej.

Ved næsten hver healing har jeg fået en fornemmelse af, hvordan klienten er som person, hvilket har været rigtigt hver gang. Det bekræfter mig i at min intuition er rigtig, og at jeg mærker efter i mit hjerte og ikke i solar plexus.

Power healingen har sat skub i min spiritualitet, og jeg er sikker på, at det er en sjælsaftale, at jeg skal hjælpe med at sprede lys samt hjælpe andre mennesker på deres vej.

Desuden har der været megen undervisning og gode snakke, samt opgraderinger og meditationer som har været meget motiverende og givende for min spirituelle udvikling.

Jeg er meget taknemmelig

Knus fra Pia

 

Annette Hansen, Gladsaxe:
Jeg er utrolig taknemmelig for at have deltaget i Power Healing kurset. ALT har være lærerigt. Bare at kunne heale, og kunne heale med engle og krystaller. Jeg har mødt og lært engle at kende og arbejder med dem, og jeg er også begyndt at få spirituelle beskeder.

Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig. Jeg er følelsesmæssigt fyldt op med kærlighed. Jeg har ændret mig på den korte tid

Tak Malene, fordi jeg har lært dig at kende og for alt det, du har givet mig

 

Sisse Mari Steenberg, København:
Utroligt indsigtsfuldt og gennemarbejdet kursus, hvor man virkelig lærer noget fra gang til gang.

Rigtig meget indsigt i healing og overraskende indsigt i og opgradering af energierne. Der er virkelig smæk på energierne.

Jeg har klart fået bedre jordforbindelse og lært at beskytte mig selv og min klient.

Tak Malene

 

Diana Monrad, København:
Jeg overvejede længe, om jeg skulle prøve Malenes Power Healing kursus, og faktisk tog jeg et andet kursus hos Malene først. Jeg tænkte, at det kun var undt de ”specielle” få at kunne heale, men der tog jeg fejl. Som med alt andet kommer man ikke sovende til at lære noget nyt. Det er lidt ligesom at spille fodbold; vi kan alle sparke til bolden. Nogle har lidt mere naturtalent end andre, men alle kan lære at heale. Øvelse, øvelse og atter øvelse er nøglen. Men meget hurtigt finder man ud af, at der sker noget, at man selv kan noget.

Jeg kan rigtig godt lide Malenes måde at være på, samt hendes undervisningsform. Der veksles mellem teori, praktiske øvelser og skønne meditationer.

De teoretiske forklaringer gør det spirituelle og ”mærkelige” forståeligt på en let måde. Hendes jordnære måde at forklare det spirituelle på er så befriende dejlig og ikke højtravende, men helt nede på jorden.

Jeg vil anbefale Malenes Power Healing kursus til alle, der vil arbejde med healing. Uanset hvilke healing kurser man tidligere har taget (eller ikke taget), så kommer der ekstra power på energierne.

Kærlige vibes, Diana

 

Yvonne Bjørnsberg, Slagelse:
Malene er et fantastisk menneske, med enorme spirituelle evner, og jeg har oplevet hende ved healing og renselse af mit hus. Jeg har været så heldig at deltage på hendes Power Healingskursus, hvor jeg i først omgang ville lære mere om mig selv og selvhealing. Kurset på 4 dage gav hver gang en ny indsigt i, hvad vi kan lære omkring healing, engle, sjælsenergier og om den spirituelle verden, og hvad vi kan gøre for andre. Derfor bliver min læren om healing ikke kun til brug på mig selv, men en øjenåbner til, hvordan jeg kan hjælpe andre. Som en del af kurset, har jeg healet på omkring 50 personer, det har lært mig, at det er noget jeg skal fortsætte med.

En vigtig del af min læring hos Malene var at være mere i nuet, lære at meditere og mærke mig selv. Noget jeg bruger ofte i min travle hverdag, og har jeg svært ved at få kontakt/ro, bruger jeg en Malenes meditationer, der findes her på hjemmesiden.

Jeg fik også Malene til at fjernrense mit hus, da jeg syntes der var uforklarlige forstyrrelser, der skulle væk. Og det har helt klart virket.  Min familie og besøgende har efterfølgende nævnt, at de fornemmer en dejlig ro og en følelse af at være velkommen i mit hjem.

Malenes kontakt med universet er ekstraordinær, og jeg vil helt klare bruge hendes evner, når mit behov opstår. Der er englekurser jeg vil deltage på, og mon ikke jeg en dag skal have en clairvoyant session med Malene.

Tak fordi du har givet mig den store indsigt i den spirituelle verden, Yvonne

 

Lene Søby, Hørsholm:
Jeg har deltaget i Malenes Power Healing kursus i København – og det har været en fantastisk oplevelse. Foruden at være blevet godt klædt på til at udføre Power Healing og starte op som power healer, har jeg fået en masse fantastisk viden om rigtig mange emner inden for den spirituelle verden.

Jeg oplevede en opgradering energimæssigt af mig selv og landede i løbet af kurset et rigtigt dejligt sted med fokus på egne evner og en følelse af at stå stærkere i mig selv. Jeg har fået skabt den dejligste englekontakt og er så taknemmelig for, hvad det giver mig i min hverdag

Jeg har elsket dette kursus og har fået så meget med mig på mange planer

Jeg kan varmt anbefale kurset. Malene har den dejligste energi og måde at formidle på – og jeg glæder mig allerede til næste kursus hos Malene.

Tusind tak for dig, kære Malene

Mange kærlige hilsner, Lene

 

Susanne Almsgaard Pedersen, Næstved:
Tak for et fantastisk kursus og forløb i Power Healing. Malenes måde at undervise på og hendes formildning til at gøre det jordnært er helt unik. Jeg har fået et kærligt skub til at udvikle min spirituelle rejse og booste mine evner.

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til at deltage i et kursus hos Malene.

3 af de vigtigste ting jeg tager med fra kurset er:
1. En jordforbindelse jeg aldrig har oplevet før
2. En indsigt i og tro på mine egne evner til at heale
3. En stor opgradering af mine evner til at heale ved at være bevidst om kontakten til healingsenglene

 

Anette Maryane Jensen, Kastrup:
Mine varmeste anbefalinger af Malenes kursus i Power Healing. Jeg havde i mange år ikke udnyttet mine evner udi det spirituelle og havde lukket ned for alt, da der pludselig opstod et ønske om at kunne åbne for evnerne igen.

Jeg undersøgte nettet for kurser indenfor dette felt og fandt, at Malenes kursus lød mest seriøst, og det fortrød jeg bestemt ikke.

Malene er grundig i sin oplæring, og betog mig med sin humoristiske, og samtidig seriøse tilgang til kontakten med englene.

Hvis du melder dig til dette kursus, vil du aldrig fortryde det, hvis du har lyst til at arbejde med engle og prøvekaniner

 

Jette Pedersen, Næstved:
Hos Malene fandt jeg den form for healing, jeg gerne ville lære. Jeg er selv ret powerfuld i min energi, selvstændig i min overbevisninger, så jeg ønskede ikke så meget hokuspokus for show off’s skyld. Ikke alt det glasur. Og jeg vidste, at min spiritualitet er en del af mig, og at jeg samtidig er der, hvor en spade er en spade. Jeg søgte derfor en healing uddannelse, som kunne passe ind. Det er Malenes Power Healing, hvor der er også er plads til individuel freestyle. Malene tager rigtigt fint udgangspunkt i, hvor du er i din personlige udvikling.

Hos Malene fik jeg den selvstændighed, og jeg fik lært et healingssystem, som gav mening for mig. Logisk, præcist og vanvittigt Powerfuldt.

Jeg har siden, jeg startede på kurset, aldrig healet nogen, som ikke har haft en effekt, har mærket healingen. De fleste under og enkelte først efterfølgende.

Kærligst, Jette

 

Aneste Fredskov, Næstved:
Jeg kan varmt anbefale Power Healing kurset. Malene er en meget dygtig underviser, der på sin jordbundne facon formidler, så alle deltagere forstår og tror på sig selv.

Power Healing er et unikt redskab, som har en utrolig stærk effekt.

Jeg har også nydt de fantastiske meditationer og englekontakten.

Kærligst,
Aneste, www.aneste.dk

 

Sussie Greve, Birkerød:
Malene laver nogle dejlige kurser, hvor der altid er rigtig god englekontakt, som jeg ikke ville være foruden. Hun er en meget kompetent underviser, som er god til at formidle alt omkring healing og engle, altid i godt humør og med god energi 

Knus, Sussie

 

Helle Vester Kristensen, København:
Kære Malene, jeg vil sige dig 1000 tak for et fantastisk kursus. Jeg er så glad for, at mine veje krydsede dine på fb, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med dig via din gratis fjernhealing. Power Healing Kurset her har sat så mange ting i perspektiv i mit liv, og jeg ved nu, at jeg er havnet på den helt rette hylde. Du var faktisk ikke mindre end den 3. person som ”prikkede” til mig mht., at jeg skulle bruge mine hænder. Du var også den, der virkelig fik åbnet mine øjne for alvor – nu var jeg tilsyneladende helt parat til at forstå, hvad det handlede om, og hvad jeg skulle her i dette liv – det er jeg dig dybt taknemmelig for.

At arbejde med energi og specielt Power Healing, som jeg følte mig tiltrukket af at lære og fik lært hos dig, gør en kæmpe forskel. Jeg har for det første aldrig helt været klar over, hvor sensitiv jeg egentlig er. Og så har jeg kæmpet med at tage andre menneskers energier ind og på mig, hvilket har drænet mig totalt og aldeles. Det er for alvor slut – takket være dine enkle og så alligevel utrolig virksomme metoder i energiarbejdet – wauu total fantastisk  . Havde jeg dog bare lært dette meget tidligere i mit liv.

Kurset, arbejdet og den lærdom jeg har fået hos dig har gjort så stor en forskel for mig – og verden mangler mere af den slags, så jeg er nu for alvor i gang med at heale, og jeg elsker det 

Så atter engang tusind tak for dig og dit virke, Malene. Vi ses til efteråret, når min spirituelle udvikling igen har besluttet at skulle videre i rejsen sammen med dig og andre fantastiske sjæle. Jeg glæder mig ubeskrivelig meget.

Lys, energi og en masse kærlighed til dig fra

Helle   

 

Marianne Jensen, Brøndby:
Jeg har gennem de fire måneder deltaget i kurset Power Healing, et kursus, hvor Malene på sin muntre, uhøjtidelige og konstruktive måde, har lært mig at heale, og herunder åbne op for englene, så de kan medvirke til healing af mine klienter.

Jeg har aldrig før healet, men allerede efter første kursusdag oplevede jeg, hvilken effekt healingen havde på mine klienter – og efter endt kursus er der virkelig power på mine healinger.

Kurset har ikke kun gjort mig i stand til at hjælpe andre, men også givet mig et stort selvværd og ikke mindst lært mig at heale mig selv.

Englenes tilstedeværelse under healingen er en helt unik og fantastisk fredfyldt oplevelse.

 

Mette Fersum, Køge:
Jeg har lært 3 grundlæggende ting på Malenes Power Healing kursus: 1) At Power Healing virker rigtigt godt og løfter mine healingsenergier i forhold til tidligere, 2) at jeg tør kalde for mig for healer og springe ‘rigtigt ud’ og 3) at jeg har fået troen på englenes tilstedeværelse og hjælp 

Kærlige hilsner, Mette

 

Lis Nielsen, Køge:
Kære Malene – først tak for sidst og for dine smukke ord til os fra kurset.

Efter at være stødt ind i dig og din gratis fjernhealing blev jeg interesseret i, hvad og hvordan healing foregår. Da jeg mødte op til første undervisningsdag på healingskurset, var jeg meget grøn inden for healing og den spirituelle verden. Mit ønske var, at jeg forhåbentligt kunne lære at heale på min familie.

Efter bare 3 måneders undervisning og 26 meget forskellige prøve-kaniner har jeg oplevet, at jeg kan udføre en meget kraftfuld healing, og det på både familie og totalt ukendte personer. Under healingerne er jeg begyndt at opleve billeder samt syn af, hvad der sker med og ved min klient, f.eks et smukt lys, fantastiske farver og engle, der arbejder på klienten . Alt er fyldt med ro, omsorg og masser af kærlighed.

Fra udelukkende at ønske at heale på venner og bekendte har jeg nu stor lyst til at bruge min nye kunnen på klienter. Dette har gjort, at jeg nu er startet op som certificeret Power Healer i Køge-området.

Skylder Malene en stor tak for at tro på – og ikke mindst give mig troen på – at selv en novice som mig kan lære at heale.

Tak for dig, Malene, jeg giver dig helt sikker min største anbefaling.

 

Henrietta Nielsen, København:
På Malenes Power healings kursus har jeg lært nogen meget effektfulde teknikker. Der er virkelig power på de healingsmetoder, Malene underviser i. Kurset er supergodt og professionelt sammensat, så man får mere og mere læring og erfaring fra gang til gang.

For mig har det også været vigtigt, at Malene har gjort meget ud af at tale om eksempelvis etik, og at der har været tid til snak og spørgsmål hele gruppen rundt og til erfaringsdeling.

Min egen spiritualitet og clairvoyante evner – samt min tillid til egne evner – er helt klart blevet styrket.
Malene er et super dejligt menneske og meget dygtig, og så underviser hun med en skøn lethed, klarhed og sikkerhed.

Jeg tror, jeg kan sige på hele holdets vegne, at alle uanset evner da de kom, gik fra kursets sidste dag med en styrket spiritualitet og en stærk tillid til og erfaring i at kunne praktisere healingsmetoderne.

 

Bo Kleiner, Brøndby Strand:
Kære Malene – jeg har sagt det før, og gentager det gerne mange gange: Tak for de 2 fantastiske kurser, ‘Succes med englene’ og Power Healing.

Jeg kom helt blank, men hold nu op, til trods for min meget beskedne indsats vedrørende lektier har jeg taget et kæmpe skridt, og jeg ved nu, at jeg med hjælp fra dig og englene kan heale.

Alt sammen på grund af dig og din fantastiske tålmodige måde at forklare sådan en som mig det hele på, jeg kunne hverken se, høre, mærke, eller føle noget første gang. Jeg husker, at du kiggede tålmodigt på mig og sagde: “Ja, ja, Bo – vi skal nok få dig op i energierne” , og du fik jo ret.

Jeg ved, dette kun er begyndelsen på en fantastisk rejse, og jeg har lovet mig selv at arbejde resten af min tid her på jorden med at udvikle mig. Den verden, du har vist mig/os, er så fantastisk, og jeg kan simpelthen ikke få nok af den.

Malene har givet mig nogle værktøjer og øvelser, som jeg bruger hver dag, til stor glæde for mig selv og de mennesker i min omgangskreds, der vil det.

Jeg kan kun anbefale, og det gør jeg alle de steder, jeg kommer, at hvis du har bare en lille interesse for den spirituelle verden, så tag et kursus hos denne super dygtige kvinde.

Jeg kunne skrive meget om, hvordan jeg bruger det i hverdagen,  hvis nogen har lyst eller brug for mere information, er I velkomne til at kontakte mig på 40130788.

Malene – når du opretter et nyt kursus ud over de 2 fantastiske, jeg har været på, sætter du mig på listen og sender en dato,  og jeg er klar.

Udover du har givet os kursister en fantastisk oplevelse, har du skabt et meget stærkt bånd mellem alle os, der har deltaget, jeg ved når jeg en dag møder en, uanset om det er i Jylland, Fyn eller her på Sjælland, der har været med på et af dine kurser, vil vores energi komme i samklang med det samme.

De kærligste hilsner fra en taknemmelig kursist og ven,
Bo

 

Mette Herslund, Vejby:
Blandt mange andre muligheder på markedet, tiltalte Malenes ærlige, ligefremme og ‘no nonsense’ stil mig. Uddannelsen er en perfekt kombination af teori, praksis og indre arbejde.

Jeg har fået trænet og skærpet min intuition og mig selv som redskab, samtidig med at jeg har fået adgang til nye og meget kraftfulde redskaber til min healingsværktøjskasse.

Malene har været en fantastisk dygtig, skarp, empatisk og kærlig guide på vejen.

 

Lauraluisa Britingg, København:
Jeg har i efteråret 2018, deltaget på Malenes POWER HEALING kursus. Hele kurset har været en god oplevelse, fra start til slut – med en god, kompetent, jordforbundet underviser, der formår at sprede sit budskab (og lys  ) på en skøn måde, fuld af humor og plads til alle.

Jeg er meget taknemlig for den viden, jeg har taget med mig fra kurset og Malene – og anbefaler det gerne til alle, der overvejer. Kurset kan tages uanset, hvilket niveau man er på – men har du allerede andre teknikker bag dig, er det kun en bonus for dig og din klient, for du står med en endnu større viden og healings POWER end før. Det er ikke sidste gang, jeg har arbejdet med Malene.

Af hjertet tak, Lauraluisa Britingg”

 

Vivian Glejbøl, København:
Efter at have deltaget på Malenes Power Healingskursus i løbet af vinteren/foråret 2018 har mine healinger fået en meget dybere intensitet og virkning, end de havde før. Og det at have lært at kode krystaller og se deres fantastiske virkning i forbindelse med healing er for mig helt unikt.

Jeg kan varmt anbefale dette kursus.

 

Jeanne Paulin, Odense:
Tusind tak for nogle enormt lærerige og spændende undervisningstimer 

Da jeg startede på Malenes Power Healing kursus, vidste jeg på ingen måde, hvad jeg gik ind til, og hvad jeg ville møde, men jeg var slet ikke i tvivl, da jeg mødte Malene at hun var den rigtige underviser for mig. Hendes måde at undervise på er meget ligetil og forståelig for alle. Hun siger tingene, som de er på en varm måde, og så er hun utrolig god til at følge hver kursists udvikling og fjerne den tvivl og usikkerhed, som vi kom med, og lærte os at stole på det, vi mærker.
Det har givet mig rigtig meget både i forhold til healing, men også personligt, og det er ikke sidste gang at jeg tager med på et af Malenes hold 

 

Sussie Kristine Volkmann, Køge:
Jeg var på Malenes Powerhealingskursus i starten af 2018, og det var en rigtig god oplevelse fra start til slut. Kurset var en god kombination af teori, praksis, etik og indre arbejde, og jeg har efterfølgende følt mig rigtig godt klædt på til at arbejde med healing.

Malene er en dygtig, imødekommende og engageret underviser fuld af god energi , der kan formidle ellers svært tilgængeligt stof på en god og brugbar måde, så engle, energier og healing bliver jordnært og naturligt.

Teknikkerne fra Powerhealing er meget kraftfulde og effektive, og jeg oplever, at det har været nemt at kombinere dem med andre healingsteknikker og værktøjer, jeg kunne i forvejen, Jeg er meget taknemmelig for alt, hvad jeg har lært på kurset og kan varmt anbefale det . 1000 tak, Malene, for de lærerige og brugbare undervisningstimer. Jeg er så klar til at modtage klienter 

Sussie Kristine Volkmann

www.sussievolkmann.dk

 

 


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.