Selvhealing – super gode øvelser og viden

Selvhealing er ofte et rigtigt godt redskab til at komme af med både store og mindre fysiske gener og sygdomme, og herudover er det rigtigt godt til at styrke sin følelsesmæssige balance og evt. utilpasheder. Du kan nedenfor se, at selvhealingsøvelserne ikke har direkte mål mod de fysiske gener, men disse vil indirekte blive bearbejdet (og det i meget høj grad) gennem det arbejde du via 1 eller flere af de 4 øvelser laver med at heale op på følelser og tanker på celleplan, både bevidst og ubevidst.

Det er især følelser inden for flg. grundfølelser:

  • Angst
  • Sorg
  • Vrede
  • Stress
  • Bekymring
  • Ked-af-det-hed -> depression

Jeg har nedenfor skrevet de 4 forskellige selvhealingsøvelser i forskellige trin, og hver øvelse tager max. 4-8 min. at lave, men kan også laves i længere tid, stille og roligt. Og hvis du har overskud, så kan du fint kombinere, så du måske tager 2 øvelser efter tur.

Selvhealingsøvelserne kan laves 1 gang i løbet af en dag og så er det det, men de kan også fint laves over flere dage og uger med regelmæssige mellemrum, f.eks. på daglig basis, evt. 2 gange om dagen, evt. med et par dage imellem, også uanset om du vælger at lave f.eks. 2 øvelser lige efter hinanden. Det er helt op til dig, din tid, lyst og overskud.

Vi er alle meget forskellige mennesker med hver vores livsvej, problematikker, udfordringer og fysiske kroppe og dermed med forskellige måder at heale op på. Noget jeg altid plejer at sige er, at hvis man ikke gør noget, så kan man også roligt regne med, at der ikke rigtigt sker noget, hvorimod hvis man f.eks. laver selvhealing – ja, så er chancen for at få det bedre øget betragteligt.

 

Selvhealing

 

Hvis du vælger at lave selvhealing ud fra nogle af øvelserne – helt afhængig af, hvad du synes om, og hvad der passer til din situation her og nu – så kan du altid bede englene om at være til stede og forstærke både selvhealing og energierne. Du skal bare sige til 

For samtlige øvelser gør sig gældende, at du lige skal checke din jordforbindelse først. Er den i orden, eller mangler du faktisk jordforbindelse? Træk altid jordforbindelse, uanset hvad før en øvelse – enten ved at gå dig en lille tur eller ved f.eks. at visualisere den røde farve, og hvordan du trækker den op fra Jordens midte op gennem begge dine fødder, begge dine ben og lader den binde sig fast i dit haleben/rodchakra. Hvis du er vant til at gøre det på en anden måde, så gør endelig det 

Det gælder også for samtlige øvelser, at du skal være i ro og gerne være i meget rolige omgivelser, hvad enten det er hjemme hos dig selv eller et kært sted ude i naturen. Men der må ikke være larm og støj, og dine tanker skal være ”dine” og ikke være et sted, hvor du tænker på dine børn, opvaskemaskine osv. :-) . Men masser af dejlig ro med fokus på selvhealing = healing på celleplan med og af dig selv, din sjæl og gerne englene

Selvhealing – øvelse 1-4

Alle 4 øvelser har til formål at slippe enten sorg, vrede, stress, angst, ked-af-det-hed eller bekymring (eller andre grund-følelser).

 

Øvelse 1 – Få auraen ud på plads, så energierne kan flowe optimalt

Formål:
At få helt styr på auraen, for måske lækker den energi, der er en åbning, en ubalance, den er lidt skæv. Det er især over tid, at det kan blive uhensigtsmæssigt, at auraen ikke er i balance, da det både dræner og giver træthed, men det kan også gøre en konfus, og man kan miste sit ”fodfæste” mht. tanker og følelser.


Du gør sådan
:
Start med at trække auraen helt ind til kroppen ved med dine arme at samle den. Bare ræk så langt ud du kan omkring dig, og visualisér og samtidig tænk, hvordan du samler din aura omkring dig. Mærk evt. hvordan energien omkring dig bliver fortættet. Tjek også at den er godt samlet lidt under dine fødder og lidt over dit hoved. Bare stol på, at det sker.

Når du har trukket din aura ind til dig, vil du opleve, at skævheder udlignes.

Herefter – og det er rigtigt vigtigt – skal du have din aura ud på plads igen, og det gøres ved at skubbe den udad i alle retninger, inkl. under fødder og over hovedet. Bare lad dine arme gøre arbejdet, mens du klikker den på plads med både bevægelser og tanker. Nu kan energien frit løbe i din aura, huller er lukkede og der er ingen skævheder tilbage.

Vores aura er en levende ’organisme’, dens udseende følger din tanker og følelser, så der vil altid være bevægelse i auraens udseende. Men hvis du vælger at lave denne øvelse, så vil du over en periode hurtigt få en stærk og solid aura, som er modstandsdygtig overfor energiudsving.

 

Selvhealing

 

 

Øvelse 2 – At arbejde med åndedræt, din sjæl og englene

Formål:
Via åndedrættet at slippe en eller flere af ovennævnte grundfølelser, men samtidig også blive healet op fysisk.

Inden du starter på denne selvhealingsøvelse, så vær bevidst om hvilken følelse, du gerne vil slippe. Du må også meget gerne prøve at mærke efter, hvor den evt. har sat sig i kroppen. Vi er som nævnt meget forskellige personer, og vores følelser påvirker os fysisk meget forskelligt og i forskellig grad. Så hvis du kan identificere, hvor følelsen har sat sig hos dig, så er det bare helt super, for så vil du også kunne mærke over tid, om selvhealingen har hjulpet på dine fysiske gener eller evt. sygdom. Men øvelsen vil uanset hvad virke på det fysiske plan og ikke mindst på det følelsesmæssige plan. Der vil forløses masser af energi, og du vil samtidig arbejde tæt sammen med englene og din egen sjæl 

 

Du gør sådan:
Sæt dig et roligt sted og begynd at fokusér på dit åndedræt. Når du føler dig helt rolig og afslappet, så begynd at indånde englenes og din sjæls kærlighed. Du kan vælge at arbejde med en engel, du kender, eller flere forskellige, det er helt underordnet – de kommer til stede, som du vil have det.

Så under indånding trækker du luft, englens og din sjæls kærlighed helt ned i maven, og under udånding slipper du den grundfølelse du har valgt, f.eks. sorg eller bekymring, både specifik sorg eller bekymring, eller ’bare’ sorg eller bekymring generelt. Den udåndede energi vil blive transformeret med det samme til smuk energi, der stiger op mod universet.

Mærk hvordan du efter hver indånding bliver fyldt op med kærlighed, og hvordan du under hver udånding slipper unødvendig og tyngende energi, der dræner dig og din krop. Og se evt. (gerne når øvelsen er slut), hvordan den slupne energi er blevet transformeret til smuk, smuk forløst energi.

 

Selvhealing

 

 

Øvelse 3 – Lydhealing, der bl.a. afbalancerer dine chakraer og dine organer

Formål:
At afbalancere dine chakraer, heale organer og evt. slippe en grundfølelse.

 

Du gør sådan:
Sid stille, træk vejret roligt og begynd at syng eller ‘brum’ lyden AUM. Bare brum og syng i det tempo og med den lyd, der passer til dig. Luk øjnene og lad dit indre blik gå på opdagelse i dine chakraer. Start med rodchakraet og se hvordan det bliver renset af dine lydvibrationer. Se hvor fint energien begynder at flowe. Gå så videre efter tur til hara-chakraet, Solar Plexus-chakraet, hjertechakra, halschakra, dit 3. øje og kronechakraet. Se hvordan hvert chakra afbalanceres og blomstrer op.

Du kan evt. også mærke efter med dine organer undervejs. Bare hold fokus på det organ, du gerne vil heale op, eller hvis du ønsker – flere organer. Læg evt. også mærke til, hvordan hele din krop kommer i vibration og i balance.

Du kan også undervejs vælge at slippe en af de nævnte grundfølelser (angst, sorg, vrede, bekymring, stress). Du vil ganske enkelt mærke, hvordan lyden hjælper dig med at slippe, afbalancere og heale.

Så en så ‘simpel’ selvhealing som at bruge egen lyd kan faktisk heale dig op på mindst 3 planer:

  • Chakraerne afbalanceres og tilføres energi
  • Organer heales og tilføres energi
  • Du kan slippe en ønsket grundfølelse og få ro på tanker og følelser

 

Selvhealing

 

Øvelse 4 – Hånden på hjertet  

Formål:
Øvelsen er utrolig god til at indse, hvor stor en værdi du har, hvor elsket du rent faktisk er – også af dig selv og af englene. Herudover giver øvelsen rigtig god sjælskontakt. Slutteligt, men ikke mindst – øvelsen er god til at forebygge stress og stress-relaterede sygdomme.

 

Du gør sådan:

  • Kom i ro og sid et roligt, dejligt sted.
  • Læg hånden på dit hjerte og sig højt: ‘Jeg elsker dig’ 10 gange eller gerne flere gange.
  • Prøv så at mærke efter hvordan du rent faktisk bliver bevidst om, at du er værd at elske, og at den lille pige indeni trænger til din voksne opmærksomhed og kærlighed, men samtidigt er hun dig og er helt utrolig elskelig og elsket.
  • Mærk gerne englene omkring dig. De sender masser af glæde og kærlighed.
  • Mærk også din sjæl – I er tæt forbundne, og du er som menneske elsket i sådanne mængder og dimensioner, at det er svært at forstå.

Øvelsen vil give dit hjertechakra et boost af energi, som forplanter sig videre ud i auraen og dermed afbalancerer både tanker, følelser og din fysiske krop, det sidste især på sigt.

 

selvhealing

 

 

Du ønskes et rigtigt stort held og lykke med øvelserne, jeg håber du får stor gavn af dem. Du må meget gerne skrive og fortælle, hvis der er en øvelse, der har virket bedre for dig end andre, det vil jeg kun blive glad for at få at vide  

Hvis du har lyst til at læse mere om andre måder at heale sig selv på, så prøv at læse følgende 2 blog-indlæg. Du skal bare klikke på linket, så kommer du til dem:

1. Sjælskontakt

2. Tilgivelse af en person – helt praktisk

 


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.

 



Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  1. Birthe Gjermandsen
    20. maj 2017 at 6:54 pm - Reply

    Tusinde taknemmelige tanker sender jeg dig, sikke en gave at få, på en dejlig lørdag. Jeg vil helt sikkert prøve dem af og flere gange ❤???? de tusinde tanker, er rene taknemmelige og kærlige ord, følelser. Du høre fra mig igen, efter noget tid og en masse healing ????skønneste weekend ønsker til dig ????????

    • Malene Ratajczak
      21. maj 2017 at 2:59 pm - Reply

      Kære Birthe – det er jeg utrolig glad for at læse. Og du skal være meget velkommen til at kontakte mig, når du har prøvet dem. Hvis du prøver alle 4 øvelser i 2 uger, så har jeg andre (inkl. mig selv :-)), der har fået meget positive resultater.

      Også de bedste tanker til dig – du ønskes en fortsat dejlig weekend, jeg glæder mig til at høre fra dig.

      Kærlige hilsener,
      Malene

  2. Anja
    21. april 2021 at 2:23 pm - Reply

    Kære Malene
    tak – tak for at vise mig selvhealing, tak for muligheden…
    Jeg har nu prøvet at samle og få min aura “på plads” – jeg tændte et lys, og satte mig på en stol, trak vejret ind, med kærlighed fra englene (den ene er min afdøde mor) – Jeg åndede ud og prøvede at slippe angsten i mit indre med udådningen. allerede efter den første indånding, fik jeg gåsehud og tårerne pressede på – og de løb… Jeg vil prøve at bruge denne healing oftere og håbe at blive bedre til det.
    – Jeg søger og leder efter “noget” en følelse, et syn, et tegn på en eller anden måde, et tegn på at jeg kan heale, både mig selv og andre… jeg ønsker det inderligt.
    Mine klienter mærker rigtig god effekt af mine behandlinger (Jeg udfører Access BARS) men jeg tvivler sådan på mig selv – og håber at finde svarerne igennem disse øvelser.
    Jeg sender taknemmelighed ud i universet mange gange dagligt, men måske ikke nok?
    – hvad gør jeg galt? … kan du hjælpe mig?

    Jeg ønsker dig det skønneste forår.

    De bedste hilsner
    Anja Witt

    • Malene Ratajczak
      22. april 2021 at 4:50 pm - Reply

      Hej Anja,

      Rigtig mange tak for dit feed-back, det er super dejligt at læse, at du kan bruge øvelserne. Mht. dit sidste spørgsmål, så gør du ikke noget forkert. Det handler udelukkende om, at du bliver mere sikker på dine evner og din englekontakt. Hvis du har lyst, så prøv at læse under min ‘Kurser’, om Power Healing og mine englekurser. De giver alle en viden og indsigt til at komme videre fra hvor man står. På Power Healing kurset kommer du til at lære at heale, ingen tvivl der :-). PS – jeg afholder et basis englekursus i Haderslev den 8. maj og i København den 19. maj – måske det var noget? :-)
      Hvis du synes det kunne være interessant at vide mere, så er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected].
      Fortsat en rigtig dejlig dag til dig også,
      de kærligste hilsner,
      Malene

Skriv en kommentar