Vinter selvhealingsøvelse med energitilførsel

November og til dels december og januar kan være en svær tid for mange at komme igennem pga. af det tiltagende mørke. Et mørke, der jo på ingen måde er farligt, men tværtimod meget naturligt for vores del af jordkloden. Og alligevel oplever jeg, at mange klienter har uro og en form for ’små-angst’ specielt her i november, hvor dagene og lyset kortes. Andre oplever, at de ganske enkelt mangler energi.

Hvis noget af ovenstående er relevant for dig, så prøv at bruge denne kærlige selvhealingsøvelse, hvor bl.a. englene er ind over. Ud over et utroligt kærligt og varmt lys, høje vibrationer og tilførsel af energi, får du også rigtig meget jordforbindelse.

 

Selvhealingsøvelse

 

Selvhealingsøvelse – du gør sådan her:

Gør det hyggeligt for dig selv, afsæt tid til egen-omsorg og tid til at være sammen med englene. Tænd gerne lys, sæt evt. noget dejligt musik på. Tag gerne te (kaffe) med ind – det drejer sig om, at du føler dig rigtigt godt tilpas

Læg dig derefter ned og se hvordan, du er omgivet af 4-5 meget dejlige healingsengle. Du kan få dem vist som hvide, men de kan også antage andre farver. Lig helt stille og slap af og evt. få vist for dit indre blik, hvordan der dannes et helt utroligt smukt healings- og energifelt omkring dig og der, hvor du ligger, evt. sidder. Se hvordan feltet bliver oplyst af det smukkeste hvide lys, og hvordan lyset omkranser dig og din aura. Du vil evt. kunne mærke, hvordan du får tilført energi bare ved at være i energifeltet.

Noget af lyset fra feltet går helt ind på celleplan og healer op på dine følelser og tanker, som du har nu og her. Det kan være følelser forbundet med uro, angst, træthed. Du er velkommen til at mærke og spørge efter, men du kan også lade energierne arbejde uden at involvere dig.

Ud over at heale op på dine følelser og tanker fra din situation nu-og-her, vil den smukke lys-energi også heale op på dine følelser og tanker fra tidligere i dette liv, og også fra tidligere liv. Du behøver ikke at gå ind i det, tværtimod, lad bare healingen ske lige så stille og roligt. Du vil evt. kunne mærke fysisk, hvordan der bliver forløst energier undervejs. Det kommer til at ske helt subtilt, stille og roligt.

Når du har ligget/siddet et lille stykke tid (måske i lang tid :-)), og du føler dig parat, så mærk hvordan englene nu tilfører dig energi. Mærk hvordan energien, som du kan få vist i forskellige farver, bliver tilført helt nede fra fødderne, og hvordan den stille og roligt går opefter i din krop. Du vil måske kunne mærke en varme, eller englenes tilstedeværelse eller nærhed. Hvis du ikke mærker noget fysisk eller får vist indre billeder, så vid at det alligevel sker  

Mens du ligger og lader dig ”fylde på”, så spørg englene om de har nogle budskaber til dig. Hvis du har en lille blok og kuglepen med, så skriv ned, men ellers bare husk det, evt. få vist det som billeder. Mærk kærligheden og nærværet fra englene.

 

Selvhealingsøvelse

 

Til slut lige inden du kommer helt til dig selv, så mærk og/eller se, hvordan du og hele din aura bliver tilført sollys-energi. MASSER af energi, ganske kortvarigt. Du vil måske føle det som små energi-eksplosioner, eller som en ’energi-vind’. Det vil som nævnt højst sandsynligt være ganske kortvarigt, men det er yderst effektivt. Et rigtigt godt energi-boost

Du er herefter færdig og skulle meget gerne føle dig velafbalanceret og godt tilpas. Du kan lave denne selvhealingsøvelse lige så ofte, du har lyst og brug for det – den giver som nævnt energi, jordforbindelse, og så har du englekontakt. Selvom det i starten er 4-5 healingsengle, der starter ud med at danne et smukt energifelt omkring dig og din aura, så vil du sagtens kunne få kontakt til andre engle, herunder forskellige ærkeengle, undervejs. Det er helt op til dig, hvor meget du vil ’involvere’ dig. Som nævnt kan du også vælge at bruge øvelsen udelukkende til at få tilført energi, også hvis du falder i søvn undervejs :-)

 

Rigtig, rigtig god fornøjelse med denne selvhealingsøvelse.

Kærlige hilsener
Malene  

 

Selvhealingsøvelse

 


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.



Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. Annika Hansen
    7. december 2015 at 11:57 pm - Reply

    Det er spændene læsestof! Og rigtige flotte billeder!! Jeg er vild med denne side!!!

    • Malene Ratajczak
      7. juni 2016 at 12:08 pm - Reply

      Hej Annika – undskyld den sene tilbagemelding. Men super mange tak :-) <3

Skriv en kommentar