Metatron: Lad din egen smukke og stærke sjælsenergi heale dig

Sådan fjerner du energimæssige angst- og frygtblokeringer i din krop og aura med din egen sjælsenergi  

Nedenstående ‘opskrift’ på at både se og/eller mærke samt forstå, hvor du evt. har energimæssige blokeringer i din krop og aura er kanaliseret fra Metatron.

 

Sjælsenergi

 

Det er en rigtig dejlig energigivende, men også effektiv måde at fjerne både følelsen af frygt og angst for en bestemt ting eller område i dit liv, og samtidig fjernes den energimæssige blokering i krop og aura, så livsenergien og din sjælsenergi kan flowe hensigtsmæssigt igen. Herudover giver det et utroligt boost af sjælskontakt, da lyset, der kommer gennem kronechakraet og videre ned i hjertechakraet er dit sjælslys og sjælsenergi, som du åbner bevidst op til. For mig at se er det en af de smukkeste og reneste energikilder, vi har adgang til . Lyset er både healende, men også egenkærligheds-fremmende – det giver mulighed for at føle sig hel, føle sig elsket og for at mærke kærligheden til sig selv.

Når du har prøvet denne sjælsenergi øvelse nogle gange, så prøv at lægge mærke til, hvordan den kerne eller gnist af sjælsenergi, du kan se eller mærke i dit hjertechakra, vokser fra gang til gang. Og mærk videre, om det ikke giver en rigtig dejlig følelse af både velvære, men også af at blive hel, at begynde at forstå din egen livssituation, at kunne rumme meget mere. Du vil højst sandsynligt også kunne mærke flere engles kærlige tilstedeværelse undervejs.

 

Sjælsenergi

 

Sådan healer du med din egen sjælsenergi

 

Du kan gøre således  :

  • Sæt dig godt til rette et sted, hvor du nyder at være, hvor der er fuldstændig stille og roligt, og hvor du kan være dig selv. Tænd gerne lys omkring dig, gør det hyggeligt for dig selv og nyd muligheden for at gå ind i dig selv, at mærke dig selv. Brug tid på dig selv
  • Start med at centrere dig, hvilket gøres ved at centrere din energi omkring din rygsøjle, mærk hvordan du bliver afbalanceret.
  • Tag 3-4 dybe vejrtrækninger og mærk hvordan kroppen falder til ro og slapper af.
  • Forbind dine fødder med Jorden, mærk hvordan de bliver ’limet’ til Jorden.
  • Hold fokus på dit 3. øje og dit kronechakra, mærk og se hvordan begge lige så stille åbner op, blidt og kærligt.
  • Tag imod sjælslyset fra oven, helt oppe fra universet, lad det strømme blidt, stille og roligt og alligevel kraftigt ned gennem dit kronechakra og videre ned i dit hjertechakra. Lad dit hjertechakra fyldes med lyset, mere og mere, bare lad det strømme. Fyld dig op med den dejligste sjælsenergi.
  • Mærk hvordan lyset er koncentreret i en kerne i hjertechakraet, og hvordan det begynder at sprede sig stille og roligt ud efter i din aura. Se hvordan auraen fyldes op med lys og bliver mere og mere lysende. Mærk og se, hvordan ’disede’ områder i auraen forsvinder for lyset, bliver ’varmet og omkranset af lyset og dermed opløst.
  • Spørg efter, hvor i kroppen du har en blokering fra angst og frygt for en given situation placeret. Få den energimæssige blokering vist eller mærk det fysisk eller intuitivt. Hold hånden på stedet i din krop, og mærk hvordan blokeringen går væk, bliver opløst. Sid lige så stille imens og nyd processen, nyd lyset, der stadig strømmer igennem kronechakraet og videre ned i hjertechakraet og derfra videre ud i auraen. Se hvordan stedet, hvor der sad en frygt-blokering, bliver healet og hvordan lyset gendannes i auraen omkring det pågældende sted.
  • Du kan stille flere spørgsmål vedr. ’frygt for xx’, spørg f.eks.: ”Hvor i kroppen sidder der en energimæssig blokering, der stammer fra min frygt for (at) xxx?”. Få igen vist eller mærk, hvor blokeringen sidder, hold hånden på stedet og mærk igen, hvordan den energimæssige blokering bliver opløst, hvordan lyset healer stedet, og hvordan energien begynder at flowe gennem stedet, og hvordan auraen dermed lyser optimalt igen omkring det pågældende sted.

 

Sjælskontakt

 

 

Mærk gerne efter om der ikke viser sig følelser af taknemmelighed – uanset hvad taknemmeligheden er rettet mod. Måske bare mod at kunne få større indsigt, måske mod healingen og energierne, du mærker, måske mod en konkret ting, du pludselig tænker på, måske bare generelt. Lad rigtig gerne denne taknemmelighedsfølelse være i kroppen et lille stykke tid – tag dig tid til at nyde den, ”udforske” den og bare være i den. Prøv også at mærke, hvad følelsen af taknemmelighed gør ved din aura.

 

Sjælsenergi

 

Du vil måske også føle, at du får lyst til at tilgive en person (evt. dig selv) eller en situation med flere personer involveret. Gør rigtig gerne dette også, når du alligevel er midt i en dejlig sjælsproces. Snak bare højt med dine celler, brug helt almindelige ord og mærk hvordan du bliver let, men samtidig fyldes af endnu mere lys. Hvis du ikke ønsker at sidde og snakke højt med dig selv (:-)), så tal indvendigt, da energierne, der følger, er de samme positive energier.

Når du tilgiver en person, så tilgiv gerne personen og dig selv for alle de ’udeståender’ og relationer, som I måtte have fra dette men også samtlige tidligere liv. Det sidste sker uden at gå ind i eller få indsigt i de pågældende liv, det har ikke relevans. Det eneste vigtige er din hensigt og ønske om tilgivelse, så indretter energierne og healingen sig tilsvarende. Det foregår alt sammen på celleplan, hvor der sker en forløsning af tanker og følelser fra nuværende og tidligere liv. Tilgivelsesenergier er i sig selv utroligt healende og samtidigt meget hjerte- og sjælsåbnende 3_hjerteB

 

Rigtig, rigtig god fornøjelse  

 

Mange kærlige hilsener,

Malene Ratajczak

 

Sjælsenergi


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.



Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. Vojkan
    28. januar 2017 at 11:13 pm - Reply

    Hej Marlene,

    Den danske seer Montsegur (som desværre er død) fortalte at han forestillede sig en gasblå stråle ned gennem kroppen og til det sted man har problemer. Man kunne bruge den samme måde til at gøre f.eks. mad bedre.

    Hvis man forestiller sig en gylden stråle, så får man en bedre psykologisk/clairvoyant forbindelse til omverdenen.

    Vh. Vojkan

    • Malene Ratajczak
      29. januar 2017 at 12:34 pm - Reply

      Hej Vojkan,

      Tak for info – og ja, der er mange måder at arbejde med energi og bevidsthed på. Kender godt til den blå energi, du nævner :-). Den gyldne stråle ser jeg ofte i forbindelse med sjælsenergi.

      Kærlig hilsen
      Malene

Skriv en kommentar