Healing af dig

En healing kan enten foregå hos mig og ofte i forlængelse af en spirituel clairvoyance session, eller healingen kan foregå som fjernhealing på afstand, hvor du typisk er hjemme hos dig selv.

Nedenfor har jeg beskrevet, hvordan en healing foregår hos mig i enten Haderslev eller København, men er du interesseret i at læse mere om fjernhealing, hvad det er, og hvordan jeg laver det, så klik på dette link: “Hvad er fjernhealing?“, så kan du finde mere information der.

Hvis du gerne vil læse nogle af mine klienters oplevelser og resultater med min healing, kan du finde inspirerende udtalelser nederst på denne side eller under ‘Udtalelser’ i menulinjen. God fornøjelse  

 

Healilng

Billede malet af Henriette Künztler

 

Healing hos mig – hvordan foregår det?

Vi starter altid med at tage en indledende, ofte på 20-30 min, samtale om, hvorfor du er kommet. Jeg stiller ind på dig og har også nogle spørgsmål. Der vil komme flere budskaber fra din hjælpere, guider og/eller englene.

Årsagen til denne indledende samtale er, at selv om det er noget fysisk, du gerne vil have healet, så ligger der også ofte mange ting i de mentale lag og i dine tanker og/eller underbevidsthed. Det kan også være, at du er kommet udelukkende pga. nogle følelsesmæssige issues. Der er helt utroligt mange forskellige årsager og ønsker.

Det at få sat nogle ord på er meget ofte også healende i sig selv. Samtidig får jeg mulighed for at lære dig at kende og mærke efter/få indsigt i, hvor der også skal heales, og jeg får sat nogle jordforbindelsesenergier i gang, så der kan komme ro på dine energier

Herefter går vi til healingen, som foregår på en briks i mine lokaler i Haderslev eller København, begge i helt stille og rolige omgivelser.

Selve healingen foregår på den måde, at jeg starter med at etablere jordforbindelse, og herefter bruger jeg mine hænder til nærmest at scanne dig. Det foregår som oftest i auralagene, ca. 10-15 cm fra kroppen. Indimellem holder jeg mine hænder på forskellige steder direkte på din krop.

Under healingen ser jeg, hvad der bliver healet og på ‘hvilket niveau’, og jeg får også andre typer information.

Der er altid engle til stede, hvilket er med til at skabe en utrolig blid og behagelig stemning 3_hjerter. Det er forskellige engle, lige fra din skytsengel, til forskellige ærkeengle, ofte Michael, Rafael, Maria, Gabriel eller Metatron, healingsengle eller solengle.

 

Healing

 

Indimellem bruger jeg enkelte krystaller til at støtte op om de energier og områder, der heales med og på. For personer, der kan mærke healingsenergier, er dette ofte rigtig behageligt også.

Undervejs i healingen fortæller jeg kort om, hvad der sker rent energimæssigt, hvad jeg oplever og hvilke blokeringer, der evt. bliver opløst. Herudover videregiver jeg meget kort evt. kanaliserede budskaber, som kan være konkrete råd i forbindelse med de healede områder, men som også kan være andre former for indsigter til dig omkring din nuværende livssituation. Som regel har vi dog nået at komme ind på disse emner i den indledende samtale

På et tidspunkt i healingen vælger jeg altid at forlade healingsrummet i 5-10 min. Det er udelukkende for, at du evt. kan mærke engleenergierne eller få andre indsigter, uden at du bliver forstyrret af, at jeg er tilstede. Jeg har utrolig mange gode erfaringer med, at mine klienter oplever nogle helt anderledes ting, end når jeg er tilstede hele tiden

Inden jeg forlader rummet, vil jeg altid oplyse, hvilken eller hvilke engle der er tilstede, og hvordan de er placeret. Det giver den største glæde og kærlighedsvibrationer til hele rummet og til dig, som bliver healet . Når jeg kommer tilbage, afslutter jeg healingen og fortæller, hvilke farver der er omkring dig, og hvordan din aura ser ud. Det er meget forskelligt, men det er altid utroligt smukt at træde ind i rummet igen. Jeg bliver så rørt og glad hver gang.

 

Hvad heales?

Først og fremmest vil jeg prøve at imødekomme dine ønsker

Men herudover sker der faktisk mange andre ting, da healingen sker på mange forskellige niveauer – det er meget forskelligt fra person til person, hvad der sker.

Meget ofte vil der blive taget fat på noget fysisk via opløsning af en psykisk blokering. Der kan også ske healing ved f.eks. stress og som sorglindring. Andre gange eller samtidigt vil der være tale om rensning og opgradering af dine chakraer og check af din aura for diverse blokeringer. Og andre gange drejer det sig om en generel energitilførsel og/eller styrkelse af dit immunsystem.

Der er mere end utallige muligheder og varianter, men helt overordnet drejer det sig om at genskabe balance de steder i kroppen og psyken, herunder auraen, hvor der er brug for det.

Herudover ser jeg ofte, at en healing udover at tage fat i nogle af de nævnte områder også kan være medvirkende til at sætte skub i din spirituelle og personlige udvikling, idet der sker en ganske betydelig opgradering af dine energistrukturer.

For mig er en healing meget mere end ‘bare’ noget med at fjerne smerter, ubehag og blokeringer. Det er et tæt, positivt og udviklende samarbejde mellem os som mennesker og den spirituelle verden, som oftest (hos mig ) repræsenteret ved englene.

 

Healing

regnbue_linie

Udtalelser fra tidligere klienter

 

Anne-Grethe Nissen, Åbenrå:

Kære Malene

Af hjertet TAK for en meget fin oplevelse i forbindelse med power healing, hvor du satte ord på det, jeg ikke selv kunne fange; fik hermed en klarhed og ro i sindet.

Jeg savner ord, når jeg skal beskrive, hvor utrolig fantastisk en healing, der kommer gennem dig. Det er virkelig en meget højtvibrerende energi, du formidler. Jeg mærker kærlighed og taknemmelighed i hele min krop og sanser på ethvert niveau i min eksistens, hvor sandt alt – hvad der foregår – er. TAK, TAK, TAK ….. Jeg har det super godt efter din power healing

Anne-Grethe

 

Malene Vollstedt, Haderslev

Jeg blev i januar 2015 diagnosticeret med en tumor i hypofysen. Denne tumor med en størrelse på 2×2 cm sidder, så den har indvirkning på min skjoldbruskkirtel samt mine binyrer. Dette medfører at jeg dagligt tager 100 mg Euthyrox (stofskiftemedicin) samt 30 mg Hydrocortison (pga. kortisolmangel). Inden jeg startede hos Malene havde jeg dagligt hovedpine, som primært sad i nakken og baghovedet samt venstre øje. Jeg tog ofte ekstra medicin for at kunne klare dagen.

Første besøg hos Malene (og energierne) er en fantastisk oplevelse. Malene er nærværende og varm. Healingen starter allerede ved dørtrinnet til det smukke rum, som er oplyst af stearinlys og fyldt med behagelig musik. Malene starter med at skabe jordforbindelse og allerede fra første sekund kan jeg mærke energierne i kroppen. Malene fortæller om de engle, som er tilstede og glæden er stor, da jeg hører at mine afdøde forældre også er i rummet. Malene fortæller, at hun får vist billeder af min tumor og får vist at den bliver pakket ind i energi for at stoppe dens udvikling. Efter et par minutter forlader Malene rummet og jeg ligger nu og nyder seancen.  Jeg har lukkede øjne men oplever farver og former og som om jeg løftes op af briksen og svæver. Da Malene kommer ind i rummet igen efter et stykke tid, kommer jeg tilbage igen.

Resten af dagen er jeg fyldt op af en varme og glæde og smerten i hovedet er forsvundet.

Jeg får i alt 5 gange hos Malene og alle fem er forskellige fra hinanden.  Malene fortæller bl.a. at hun beder energierne om at klippe energitilførslen til tumoren og undervejs behandler hun også mit knæ, min skjoldbruskkirtel og retter op på energierne i min krop.

Siden starten hos Malene har jeg haft overskud, har sovet igennem om natten, hovedpinen er forsvundet og jeg har nedsat min daglige dosis af Hydrocortison. Tidligere var det nødvendigt at tage mine piller præcist, da jeg ellers blev svimmel og utilpas. Nu glemmer jeg det ofte og har det bedre end nogensinde.

Jeg kan på det varmeste anbefale Malene og hendes healing. Jeg takker hende og englene for den kærlighed, jeg har fået

 

Maj, København

KÆRE, kære Malene
Tusinde tak for din healing af Sidsel. Jeg har ikke set hende ha’ det så godt i mange år .
Det er som om, at du har givet hende livet tilbage
Jeg er dybt taknemmelig. Jeg kørte ad Strandvejen hjem. Alt var stille. Havet var blankt, vinden havde lagt sig og lyset var meget smukt. Lyse turkise farver, som en af dine engle 
I lang tid, har der ligget en “elefant” på mit bryst. Stress og bekymring.
Der kom pludselig en ro over mig. Jeg kunne trække vejret dybt og tog al den ro ind i mit hjerte
Jeg kan bare sige, at du har gjort vores liv glædeligt og det manglede vi alle SÅ meget.
Du har givet Sidsel og jeg en Englegave i dag, som får betydning, ikke bare for os, men også for hendes børn 
Tusind tak, Malene 
Kærlige hilsener Maj

 

Healing


Brugeranmeldelse:

"1000 tak for en helt fantastisk og vildt oplevelsesrig dag. Meget har jeg efterhånden lært på dine gennemarbejdede (til mindste detalje) kurser, meditationer m.m., Malene, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at et spirituelt samvær kunne opleves så stærkt og intenst som dette skytsengle kursus. WAUU - det skulle enhver opleve. Aldrig vil jeg glemme denne dag. Blown away!! og danser endnu på oplevelserne." - Randi Lej-Blicher, Åbenrå

Nuværende og tidligere kursister har givet hjemmesiden følgende bedømmelse: 4.9 ud af 5 mulige. Dette er baseret på 72 anmeldelser. Skriv en anmeldelse af websitet.